50 / 236
historie, Fysik, Statistik, Militærgeografi, Terrænlære, Tjenestereglementerne
m. m., Militærhistorie, Felttjeneste, Gymnastik, Kaartskrift. 1 Pageklassen
er desuden optaget Engelsk og Søkrig. Alt dette repræsenterer en betyde
lig Forøgelse af Lærestoffet. At denne Forøgelse har fundet Sted maa jo
skyldes en Erkendelse af de tillagte Fags Uundværlighed eller store Nytte
og Tillid til, at Akademiet magtede større Opgaver. Denne Tillid er be
grundet ved Virkningerne af den bedre Ordning af Undervisningen i 1783
og ved de dygtigere Lærerkræfter og bedre Lærebøger, der efterhaanden er
kommen frem. I de ikkemilitære Fag tæller Akademiet blandt sine Lærere
saa dygtige Mænd som Professorerne
Chr. Brorson
(Religion, Historie, An
tropologi, Logik og Moral),
Sander,
Forfatter af æstetiske og pædagogiske
Skrifter (Tysk),
Nachtegall
(Gymnastik) og den fremragende Videnskabsmand
H. C. Ørsted
*) (Fysik). I det hele var der jo her hjemme sidst i det 18.
og først i det 19. Aarhundrede af adskillige skoleinteresserede Mænd arbej
det stærkt paa at opnaa en bedre Læreruddannelse. Ved Universitetsfun
datsen af 7. Maj 1788 var oprettet en Lærerembedseksamen og anordnet
Forelæsninger i Naturvidenskaber og levende Sprog.
Den 28. Juni 1799
stadfæstedes en af en Kommission udarbejdet Plan til et Seminarium for
Lærere ved de lærde Skoler. En Del af de i Fundatser og Planer givne
Bestemmelser er vist ikke gennemførte i Praksis, og andre er gennemførte
paa en upraktisk Maade. Men Røre var der om Sagen, og uden Indflydelse
paa Skolegerningens Udøvelse har dette Røre ikke været. Det aabenbarede
en voksende Forstaaelse af Lærerstandens Betydning, der animerede Læ
rerne til større Anspændelse og førte til en Forbedring af deres Kaar. Men
skønt der altsaa nok var Grund til at antage, at Akademiet kunde magte
mere nu end tidligere, har man muligen ved Akademiet som i Landets øvrige
Skoler, hvor der undervistes i og foredroges en stor Mængde Fag, over
vurderet baade Lærernes Evne til at tilrettelægge Undervisningen og Dis
ciplenes Evne til at tage imod. Det kan næppe antages, at ret meget af
det Stof, der proppedes i Eleverne, er bleven ordentlig fordøjet. I velment
Iver for at orientere de unge 10— 16 Aars Knøse i alle de Foreteelser, der
kunde møde dem i Livet, har man rimeligvis ført dem ind i en Overfladisk
hed, der ikke har været heldig for Karakterens Udvikling og senere paa
flere Maader kan være bleven dem til Skade. En Del af de Fag, der do
ceredes, var de fleste Kadetter for unge og umodne til at faa Udbytte af.
Man vil sige, at der ikke doceredes mere for Kadetten, end han som Offi
4 4
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
*)
S e d e n n e s B r e v , S i d e 59 .