51 / 236
L
a n d k a d e t
a k a d e m i e t
4 5
cer vilde faa Brug for. Det er vel rigtigt. Men, naar han alligevel ikke
fattede det, der doceredes, saa han virkelig kunde bruge det, var Maalet
jo ikke naaet. Hovedsagen ved de unges Opdragelse maa nok være at
lære dem til Gavns at bruge de Evner, de har. De vil da være bedre
rustede over for Livets mange Foreteelser, end de kan være det med en
Samling ufordøjede Hukommelsesbrokker, der, hvor stor den end er, vil
lade dem i Stikken i de fleste vanskelige Tilfælde. Heller ikke det at lære
de unge til Gavns at bruge deres Evner er nogen ringe Opgave for en Pæ
dagog. Tværtimod. Og den kan løses ved Hjælp af forholdsvis faa Fag,
afpassede efter Elevens Udviklingstrin. Er den unge saaledes beredt, vil
han selv kunne erhverve sig Kundskaber paa mange Omraader.
Aristoteles ansaa det jo for uforeneligt med et frit Menneskes Vær
dighed at hige efter det praktisk og materielt nyttige og tilraadede kun
de Studier, der førte Sindet opad og fyldte det med ædle Tanker. Mange
har senere sluttet sig til denne Opfattelse af Opdragelsesproblemet og for
kastet som upædagogiske de Fag, der fik Disciplenes Tanker til at kredse
om egne personlige Interesser. Den Yngling, der en Gang skulde tjene sit
Brød ved et Haandværk, maatte saaledes i Opdragelsesperioden bringes til
at tænke paa helt andre Ting, f. Eks. Hebraisk, og den, der var født til at
tale Dansk, maatte afholde sig fra Talens Brug, til han havde lært et andet
Sprog, der laa det danske tilstrækkelig fjernt. I Tidens Løb er man selv
følgelig mere og mere kommen bort fra dette virkelighedsfjærne, højidealist
iske Syn paa Opdragelsen og har fundet det formaalstjenligt eller nødven
digt at anvende som Opdragelsesfag just de Fag, som havde Interesse i det
praktiske Liv.
Hvilke af disse Fag, der er bedst egnede, afhænger saa
meget af Disciplenes forskellige Evne til at optage de forskellige Fag og
af Lærernes forskellige Evne til at undervise i dem, at der næppe kan op
stilles en almengyldig Begyndelsesfagkreds. Man griber naturligt til Fag,
der skønnes at være let fattelige, og som Eleven i Almindelighed i sin før
ste Praksis kan faa Brug for, og maa saa, hvor det drejer sig om at under
vise flere samtidigt, søge Klarhed over de enkeltes Modtagelighed for Faget
og lægge Vægt paa særligt at hjælpe dem, der trænger mest til Hjælp. Det
maa nok siges, at de Fag, Kadetakademiet begyndte med i 1714, naar de
ogsaa havde omfattet det danske Modersmaal, var vel egnede som Fagkreds
for de Elever, der skulde opdrages og undervises ved Akademiet, og at det
pædagogisk set var rigtigt, at der ikke optoges flere Fag. Det har ogsaa
været rigtigt, efterhaanden som Undervisningen forbedredes, at forøge Fag
kredsen med Fag, en Subalternofficer kunde faa Brug for. Men det er