53 / 236
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
47
Den 25. Jan. 1816 — ny Arméplan — bestemmes, at Korpset efter-
haanden yderligere skal reduceres til kun at bestaa af
100 Kadetter, for
merede i 1 Kompagni, der dog vedblivende skal benævnes Korps og have
1 Chef,
1 Kaptajn,
1 Premierløjtnant,
2 Sekondløjtnanter,
1 Sergent,
8 Kor
poraler, 41 virkelige Kadetter,
12 Pagekadetter, 38 Kadetter uden Gage samt
indtil videre 10 Volontærer.
Adskillige andre Bestemmelser vedrørende Uniformering, Forplejning
osv. ser Dagens Lys i Perioden inden 1830, da den kongelige militære Høj
skole oprettes, og der kort efter — Marts 1831 — fremkommer en ny,
meget udførlig, trykt Plan for Landkadetkorpset.
Ved den kongelige militære Højskoles Oprettelse fik Hæren en længe
savnet Skole til Uddannelse af Officerer til Generalstaben, Ingeniørkorpset,
Artillerikorpset, Raketkorpset og Vejkorpset og til Lærerposter og Officers
poster ved selve Højskolen og ved Landkadetkorpset. At dette Savn blev
afhjulpet var selvfølgelig af meget stor Betydning for Hæren. Om Maaden,
det skete paa, var den heldigste, er derimod et stort Spørgsmaal. En Hær
faar sin Styrke ved Enhed i Bestræbelser. Denne Enhed maa først og frem
mest præge Hærens Officerskorps. Uddannelsen af dette i to af hinanden
uafhængige Skoler vil lettere føre til Splittelse end til Enhed, selv om ogsaa
disse to Skoler som i dette Tilfælde har hver sin nogenlunde begrænsede
Del af den hele Uddannelsesopgave at løse. Man søgte vel nogle Aar efter
den militære Højskoles Oprettelse at bøde paa Deltheden ved at give de
to Skoler en fælles Chef. Men denne Foranstaltning har ikke været til
strækkelig til at sikre Enheden. De to Skoler virkede i hver sin Del af
Byen — var altsaa rumligt adskilte. De havde hver-sin ret indviklede Be
styrelsesordning. Den militære Højskole bestyredes af
2 Stabsofficerer —
en Undervisningsdirektør og en Kommandør —, hver med sit Virkeomraade,
og saa et Undervisningsraad af Lærere. Landkadetkorpset bestyredes lige
ledes af
2 Stabsofficerer, af hvilke den ene stod for Opdragelsen og Stif
telsens disciplinariske og økonomiske Bestyrelse, den anden, Undervisnings
direktøren, for den hele Undervisning, og saa et Bestyrelsesraad, sammen
sat af Korpsets Officerer, og et Undervisningsraad af Skoleofficerer og
Lærere. Allerede inden for hver af de to Skoler var Tingene lagt til Rette
for Friktion og Strid, som da heller ikke udeblev. Tilvejebringelsen af et
harmonisk Samarbejde mellem dem vilde have været et stort diplomatisk
Kunststykke, som det ikke er lykkedes nogen fælles Chef at udføre. For
holdet mellem de to Institutioner har vist nærmest været spændt, selv om
der har været overholdt en høflig Form. Landkadetkorpset, der efterhaan-