Forskønnelsen

egne sig fo r den Plads, m an giver dem ,

sa a de k an skaffe sig H jem sted s re t i

Parken . Michel Angelos »David« eller

B ronceafstøbn inger a f an tike F igurer

vil, trod s deres kun stne riske Værd,

altid synes fremm ede i en d an sk Park ,

og se ud, som de v a r sa t ud a f et Mu

seum p aa G rund a f P ladsm angel eller

Rengøring. P arken e r en Del a f L a n

dets Jo rd , og p a a den p a sse r bedst

L and e ts egen Kunst, n a a r denne er

virkelig god og anb ringes saa ledes, a t

den k om m e r i H a rm on i m ed Omgi

velserne. Som et Eksempel p aa fo r

trinlig Anbringelse k an næ vn e s F rede

rik V I’s S ta tue i F rede rik sbe rg Have.

Men stiller m an en B røndkarm m id t

p a a en G ræ sp læne , h v o r d e r ingen

Brønd er, sa a b liver V irkningen u h a r

monisk . O ve rhovede t kunde vi sn a rt

træ nge til en Udrensn ingskomm ission

ove rfo r vo re P arke r. Det er lang tfra

a lt godt, hv ad d e r u n d e r megen Re

k lam e gives ud fo r Kunst, og P ressen

e r und e rtid en lidt fo r villig til a t give

Reklamen sin H aandsræ kn ing . O ver

hovede t er det en alm indelig, men

d e rfo r ikke m ind re grundig Misfor-

s ta a e lse a t udlægge S am fundets In te r

esse i a t stø tte K u n s t e n , o: bringe

økonom iske Ofre for at e rhv e rv e god

Kunst, udenv idere som ensbe tydende

med en Pligt til a t stø tte K u n s t n e r n e

— og saa tage hv ad d e r følger p aa af

K un stvæ rke r. Det e r en sto r Fejlta

gelse a t tro sig fri for Ansvar, fordi

»Kunstværket« e r en v e lm en t Gave,

og sa a tage imod det uden nøje og

kyndig Prøvelse. Det e r m enneske

ligt a t begaa Fejltagelser, m en det er

p inegalt at føle sig bunden fo r Tid og

Evighed til sine Fæ d re s Fejltagelser,

sa a m an aldrig m e re tø r fjerne et

»Kunstværk«, som m an engang h a r

væ re t saa uheldig a t faa opstillet. En

sa ad an Fejltagelse e r fo ruden »Dan

serindebrønden« o. a. ogsaa det i disse

T ider meget om ta lte D anm a rk sm on u

m en t. Det e r b levet til, fordi en h æ

derlig Billedhugger h avd e und fange t

denne Idé og fik Held til a t skaffe

Penge til dens G ennem førelse, og det

e r en M isfo rstaaelse a t tro , a t det e r

frem s ta a e t a f T rangen til a t sæ tte

Kong Christian IX et M onument. H an

kunde vel h av e fo rtjen t et bed re , og

det e r sandelig ingen Im p ie te t mod

h an s Minde a t fjerne et M onum en t

som dette.

D erim od b und e r den K ritik, som

ogsaa i dette T idsskrift e r komm en til

O rde ove rfo r

a i

i e l s e n s

Sku lp tu

re r p a a B laagaa rds Plads, i en M isken

delse a f deres kun stne riske Væ rd ier.

De v ise r tvæ rtim o d en K unstner, som

er fød t Billedhugger, m ed den rigtige

p lastiske Fo rnemm e lse »i Fingrene«,

den um idd e lb a re Besjæ lethed a f den

Form følelse, som e r S ku lp tu rens Væ

sen. Og de skal nok hæ vd e sig i E fter

tiden. Men d e t ska l p a a den anden

Side ind rømm es, a t p aa B laagaards

P lads k om m e r de ikke kun stne risk

til deres Ret, fordi de d é r h env end e r

sig til et Publikum , som ikke k an h av e

M odenheden til a t fo rs ta a og v æ rd

sæ tte dem . Jeg h ø rte en Dag en lille

Pige pege p a a en a f disse F igurer m ed

O rdene »det e r en Dævel«. Kai Niel

sens S ku lp tu re r bu rde s ta a et Sted,

h vo r de blev sete a f det i kun stne risk

H enseende hø jst udv ik lede Publikum ,

som kunde p aa skønn e dem e fter Fo r

tjeneste. Paa B laagaards P lads forfej

le r de ogsaa Hensigten, idet de a f

Pub likum d é r næ sten uundgaaelig t

m a a op fa ttes som sk ild rende A rbej

dets yd re L idelser, dets »Slavekaar«,

m edens det dyb e re S jæ lsindhold bli

v e r u fo rstaae t. I e t A rb e id e rk v a rte r

vilde en

e u n i e r s

k lassiske Idealism e

i Synet p aa A rbe jde ren u tv iv lsom t fin

de lang t b ed re Jo rdbund .

Fo r a t komm e tilbage til P a rk e rn e :

S ta tu e r m a a natu rligv is anb ringes

saa ledes, a t m an uden Vanskelighed