Forskønnelsen

da helst m ed S ten b a lu strad e r (ikke

Jernstænger), eller m an k an lægge en

K an t a f N atu rsten . Men sa ad an n e Pi-

lefletninger, som m an h a r valgt a t

lægge i Ø stre Anlæg — uden nogen

som helst Nødvendighed — det e r en

Uting a f Smagløshed og bu rde hu rtigst

muligt fjernes.

B y g n i n g s e l e m e n t e r gør ofte godt

i en Park . N a a r de anb ringes i re tte

Maal ogM aade k an de heldigt betegne

dens S am hø righed m ed Byen, som de

and re S teder betegne r S am hø righed

m ed et Slot. Vi h a r ikke synderlig t a f

sa ad an t, i en H a st ved jeg ikke ande t

a t næ vne end H erku lespav illonen i

Rosenborg H ave , Apistem plet og det

kinesiske Hus i F rede rik sbe rg Have.

Anbringes Bygn ingselemen ter m ed

tilstrække lig Smag i H a rm on i m ed

Omgivelserne k an de p aa heldig Maa-

de b id rage til a t betone de opstigende

eller liggende U dstræ kn inge r, følgen

de dem eller i Modspil m ed dem , og

derved blive et p ik an t K rydderi, der

lad e r H elheden sm age endnu bed re

og finere. Broer, T rap p e r og lave Ba

lu s tra d e r følger Jo rd fladen , Obelisker

og Søjler frem hæ v e r det lod re tte .

Begge Dele k an fo renes: jeg m indes

fra P arken ved P e te rho f en Bro, som

b a r e n o v e rdæ kk e t Sø jlerække; denne

Forb indelse a f det aabn e og det lukke

de, a f de v an d re tte og de lod re tte L i

nier, d er yderligere fo rstæ rk e s a f V an

dets Spejling, gav en ypperlig V irk

ning. Jeg m indes ved Petit T rianon et

lille aab en t sø jleb aa re t Rundtempel, i

hvis Midte stod en A m o rs ta tu e ; det

ligger p aa en lille 0 og tag e r sig nyde

ligt ud. [I lignende Smag skulde m an

have kom pone re t F insensMonum en t,

som et lille Tempel m ed h an s Buste

p aa en Sokkel og en Ind sk rift run d t

om Gesimsen. Til rea listisk S tatue

egnede h an s Skikkelse sig ikke — som

Vilh. Bissen plejede a t sige: »Disse

Buksemænd e r sa a fæle«. Og allego

riske F igurer fo rtæ lle r ikke v o r Tids

M ennesker noget.]

Et n a tu rlig t S ted til a t anvende Byg

n ing sfo rm e r e r P arkens Indgange.

Man m a a b a re huske p aa a t faa

dem i god h a rm o n isk S amm enhæ ng

m ed P arkens øvrige Indhegning.

Svæ re m u red e Indgangspo rte, selv

om de ellers e r ganske kønne, som

ved Ø rs ted sp a rk en ,k an a ld rig komm e

i nogen god eller fornuftig Forb indelse

m ed et S tak it eller et Je rng itter. D ette

sidste e r ove rho ved e t et vanske lig t

System a t faa noget godt ud af, en rig

tig Mur vil altid væ re det sm ukkeste

i og fo r sig, m en p a a den anden Side

vil ogsaa de, hvis Vej g a a r uden om

Parken , h av e Fornø je lsen a f a t se ind

i den. Ved Kongens H ave h a r

e y n

løst P rob lem e t godt ved a t anvende

høje Piller og et fast Fod stykke a f

Sten u nd e r Je rng itte re t, og d e rho s give

det hele et a rch itek ton isk Hold ved

d e sm a aP av illo n e r. Man kunde ogsaa

tæ n k e sig P rob lem e t løst ved a t bygge

en Mur i 1Va-—2Alens Høj de og d e rov e r

lade Murpiller skyde op m ed Je rng it

te r im ellem . V ase r o venpaa Murpil

lerne kunde k omm e til a t se godt ud.

Ved Park indgange e r Sø jlea rch itek tu r

— som f. Eks. i H yde P ark i London

— a ltid god, fordi Søjler ved deres

faste a rch itek ton isk e Stilisering a f det

opad skydende giver en god Overgang

fra Gaden til P arkens T ræ r. Af samm e

G rund v irk e r Søjler godt ved Bygnin

ger inde i en Park , jfr. Apistemplet i

F rede rik sbe rg H ave. Men iøvrigt kan

om slige Bygninger ikke siges ande t

end dels a t m an m a a væ re sp a rsom

m ed dem , og dels a t deres Stil m aa

væ lges og stemm es efter Omgivel

serne.

(Sluttes.)