36 / 129
H eerings Gaard i O vergaden n. V.
ikke, hv ad d e r e r Ret og hv ad d er e r
Vrang. Ude ved Ø ste rpo rt g aa r det
lidt bed re , fordi d e r e r Forskel p aa
T e rra inhø jd en ; m en d e t v irk e r dog
noget overk lippet, og S aa re t ud mod
Banelegemet b løder endnu.
H a r Ø stre Anlæg ingen orden tlig
Afgrænsning, sa a m ang le r de t ogsaa
ordentlige Indgange. Isæ r ved Sølv
gade og S tockho lm sgade sm u tte r
m an underlig sidelængs ud og ind a f
nogle L aager. L igesom re n t tilfældig
sk ifte r S itua tionen fra Gade til Park .
Man » træ de r ikke ind«, P arken »mø
der« en ikke. Ogsaa h e r e r Ø rsted s
p a rk en s Indgange meget bed re, b aad e
ved Teknisk Skole, m ed det ypperlige
T e rra in ned m od V andet, eller ved
Ø stifternes K reditforening .
Man
kunde ogsaa frem hæ v e Indgangen til
F rede riksbe rg H ave fra »Runddelen«.
Fortrin lig t aabn ede S ønde rm a rken
sig, dengang det mægtige V andbassin
endnu laa lige ove rfo r Slottet.
Fo r a t faa Rede p aa , hvilke K rav
der k an og bø r stilles til en Park , m aa
m an fø rst k la rgø re sig, hvo ri Parkens
Væsen e fter sine G rund træ k b estaa r.
Jeg skal forsøge a t pege ganske k o rt
p a a dette.
De Bestanddele, h v o ra f en Park
dannes, e r T e rra in (Jordoverflade),
P lan tevækst, Vandløb eller V andbas
sin, even tue lt a rch itek ton iske Dele og
30
M onum en te r (B illedhuggerarbejder).
Dertil k om m e r Indhegning og Ad
gange.
Med H en syn til T e r r a i n h a r H o
ved staden s P a rk e r h a ft y d e rs t gun
stige V ilkaa r a t g aa ud fra — u n d ta
gen den nye Fæ lledpa rk , i hv ilken
dette Spø rg sm aa l dog e r g rebe t godt
an. Som Regel e r de gode V ilkaa r og
sa a godt beny ttede . Men Behandling
og Vedligeholdelse kund e ty d e p aa ,
a t Sansen fo r T e rra ine ts Betydning
som H ov ed fak to r i Tidens Løb e r slø
vet noget. Man væ rn e r ikke m e re om
de ypperlige V æ rd ie r i det gam le
V o ld te rra in , som h avd e m a n glemt,
h v o r betydn ing sfu ld t det e r fo r Øjet
a t kunne føle de hele, p lastiske F lad e r
i V o ldsk raan ingerne eller de u b ru d te
bølgende F o rm e r i de liggende F lader.
A tte r h e r s ta a r d e t bedst til i Ø rsted s
pa rken . Ganske v ist e r h e r Bastionen
svunden ind til en k a rak te rlø s Høj,
dæ kk e t a f k a rak te rlø se B uske tte r og
B lom sterbede, sa a Ø rsted s Monu
m en t s ta a r som i en S kamm ek rog ;
m en iøvrigt e r T e rra in e t godt herinde,
b aad e i B rinkerne ned m od V andet,
i den sto re Plæne, h v o r »den døende
Galler« s ta a r, og navnlig i den p rag t
fulde b red t runded e Skraan ing inden
fo r Indgangen ved Teknisk Skole.
D ette glatte, fast fo rm ed e Plan, der
føjer sig s a a ypperlig t om V andet, m ed
sit ko rtk lippede G røn svæ r, e r d e t en
F ryd fo r Øjet ligesom a t »føle« hen
over.
Ved Langelinies Omdannelse efter
F rih avn ens Anlæg b lev d e r b aad e ved
Adgangen fra G rønningen og ved Baa-
deh avn en sk ab t gode V ilkaa r i T e r
ra ine t, m en m an h a r ikke re t fo rs ta a e t
a t frem hæ v e eller k la rg ø re dets p la
stiske Egenskaber.
Manglen p a a Sans fo r T e rra ine ts
p lastiske F o rm væ rd ie r v ise r sig isæ r
i en Tilbøjelighed til a t lade P lan tn in
gerne tilsløre dem . A tter e r det væ rs t