34 / 129
Gade i Nyboder.
V irkn inger, vi o v e rho v ed e t h a r i Kjø-
benhavn , og det vilde væ re et u h y re
Fejlgreb a t fjerne dem . B lom sterbe
dene fo ran S lo ttet skal jeg derim od
ikke gaa i Fo rbøn for. Det kund e vel
tæ nkes, a t T ræ e rn e v irkede nok sa a
godt, n a a r m an saa deres S tamm e r
skyde d irek te op a f jo r d e n . Men fæ l
dede m an T ræ e rn e fo ran Børsen og
S lottet, vilde d e t give et In d tryk , som
om disse Bygninger pludselig stod i
b a r Skjorte ! Tænk om m an fæ ldede
T ræ e rn e m id t p aa Kongens Ny torv!
S aa vilde m an fø rst re t faa a t se h v o r
u fu ldkomm en t dette »Torv« e r som
Plads.
H vo r meget Øjet træ n g e r til lidt
ry thm isk Afveksling, det m æ rk e r m an
n a a r m an træ ffe r noget, d e r b e tone r
den lod re tte U dstræ kn ing i M odsæ t
ning til den h erskende v an d re tte , et
K irkesp ir eller b lo t en høj Sko rsten
eller en Ledn ing sm ast — kun ikke
Lu rb læ sersø jlen , fo rd i den e r en ulo
gisk Tingest. M o rsom hede r e r farlige,
Legetøj enU ting. Og s a am a a v ie n d d a
væ re glade for, a t vi ikke fik to Lur-
b læ se rsø jler som oprindelig p a a
tæ n k t !
Jeg ved godt, a t d e r i visse K redse
findes en M odstand mod Plantning i
Byerne; m an vil, a t Bygningerne skal
h e rsk e alene og a t Byen skal tilhø re
28
dem ude lukkende. Men denne Mod
stand e r d o k trinæ r, ford i den e r i
M odstrid m ed Sagens N a tu r. T ran
gen til P lan tn ing i Byerne e r fød t a f
disses eget Væsen . Ifølge M od sæ tn in
gens N a tu rlov e r den vok se t frem hos
dem , d er sku lde tilbringe deres Liv i
de høje Huse og de snæ v re Gader.
Det v a r dem , som i T rang til a t fa a en
lille P a rt a f den frie N a tu r fand t p aa
a t dy rk e B lom ster i U rte p o tte r; det
v a r dem som fand t p a a a t p lan te
T ræ e r i d eres snev re G aa rd e — jeg
m inde r om den b e røm te L ind i Re-
gen sgaarden — og p aa Byvo ldene og
disses Glacis, s a a sn a r t S ikkerheden
tillod det; d e t v a r dem , som opfand t
V in te rh av e r; det v a r dem , som fand t
p a a a t p lan te T ræ e r langs Bou levar
der. Og det v a r dem , som an lagde P ar
ker. D et vilde væ re d o k trinæ r Vold
m od noget a f det dybestliggende i den
m enneskelige N a tu r, om m an vilde
m o d a rbe jde denne Trang. Og end
da h a r vi se t Pengegridskhed u nd e r
a lskens P aaskud gøre sa ad an n e A tten
ta te r b aad e m od Kastellet, Kongens
H ave og F rede rik sbe rg H ave. Paasku-
det v a r en fingeret T rang til b rede
Fæ rdselsveje, M aale t v a r a t faa
G runde til Villabebyggelse. Heldigvis
m islykkedes disse skønne Planer. Det
h ø re r til mine gode M inder, a t jeg selv
v a r m ed til a t und live A tten ta te t m od
F rede rik sbe rg H ave.
II.
Vi skal nu se lidt næ rm e re p aa
Spø rgsm aa le t P a r k e r .
D a Byens Bebyggelse e fter sit Væ
sen e r bestem t a f logiske Hensigts-
mæ ssighedshensyn , e r det k la rt, a t
P a rk e rm a a anb ringes i H a rm on i m ed
denne Logik, sa a d e r skabes det re tte
F o rho ld m ellem P arken og de omgi
vende G ade r og Huse. D er m a a væ re
en Samm enhæng , som betones ved
Beliggenheden og ved Adgangene,