37 / 129
i Ø stre Anlæg, h v o r d e r næ sten e r e r
k læ re t T e rra in flad e rne a ab en Krig.
I stigende Om fang dæ kkes de med
Buske, som ingenting siger, m en b a re
fy lder op, saa P arken lidt e fter lidt
k om m e r til a t ligne et gamm e lt F aa r
m ed filtret og to tte t Uld. Det gør ikke
m indste In d try k p a a mig, om m an
sv a re r, a t nogle a f disse Buske e r Ro
ser, eller a t Tilplantningen p a a Bastio
nens S k raan inge r sk e r fo r a t holde
de slemm e D renge borte . Man m a a
hellere sæ tte S k raan inge rne i S tand
en Gang imellem . Og p aa Bastionens
nye Sk raan ing ned mod Banelegemet
h a r m an d a ikke nogen sa a d a n Und
skyldning fo r a t fo rk lud re F ladenm ed
Buske.
N a a r m an h a r et sa a ypperlig t Ter-
ra in a t gaa ud fra, e r d e r dobbelt
G rund til a t huske p aa , a t T e rra ine t
v a r det givne, som Plantningen bu rde
søge a t komm e i H a rm on i med. I en
B lom ste rhave eller i en bo tan isk H ave
e r natu rligv is P lantningen Nr. Et — i
v o r bo tan iske H ave forliges den dog
fo rtræ ffelig t m ed T e rra in fo rm e rn e
— m en i en P ark e r det den lan d sk a
belige H elhed det k om m e r an p aa :
Jo rd en og T ræ e rn e frem fo r a lt andet.
Det e r ganske und e ro rd n e t, om T ræ
erne e r bo tan iske K o stb a rh ed e r eller
S jeldenheder. Det gæ lde r b a re om
deres Form , deres Rejsning og Løvets
K a rak te r og Farve . Og T ræ s tam m e r
nes k la re F o rh o ld til Jo rd en m a a ikke
tilslø res ved Rodskud eller Busketter.
Det e r netop herlig t a t se de slanke
S tamm e r som kuppe lbæ rende Søjler
skyde op a f den faste Jo rd flade , som
f. Ek s.paa den fo rnæ vn te Skraan ing i
Ø rsted sp a rk en eller i den herlige Park
a f gam le T ræ e r fo ran O rd rupgaa rd .
Det e r natu rligv is ikke m in Mening
helt a t ban lyse Busketter. De k an
bruges til hensigtsmæ ssig Inddeling
a f en Park, til Lukning fo r Blæst og
T ræ k og Læ fo r S iddep ladser, og til
»Stanley«s Gaard i O vergaden o. V.
Lukning a f P a rke r ude fte r — skøn t
Lukning ikke altid e r nødvendig.
Th ie rga rten i Berlin h a r slet intet
Lukke ; i Odense skal m an efter Si
gende m ed Held have aabn e t »Kon
gens Have« ud m od Pladsen fo ran
H ovedbanegaa rden . Men Busketter
skal i alle Fald anvendes b aad e med
S pa rsom h ed og m ed V arsom hed just
p aa G rund a f deres Mangel p a a p la
stiske F o rm e r og de rm ed følgende
Tilbøjelighed til a t gøre S yn sind tryk
k e t uldent. Det k la re Rum ind tryk
m an fa a r ved a t se ind m ellem S tam
m e rne a f høje T ræ e r e r lang t væ rd i
fuldere end Busketters uk la re Mang
foldighed. Tænk engang, h vo r sm uk t
det havd e væ re t, om d e r ved Opgan
gen til Langelinie, oven fo r Gefion-
sp ringvandet, h avd e væ re t høje T ræ e r
und e r hvilke man , som gennem en
»Port«, kunde h av e set ned ove r L an
gelinie og udov e r Vandet istede tfor
a t U dsynet nu standses a f et flovt Bu
sket. Dette Forho ld kunde dog ved
Lejlighed æ nd res, om m an vilde.
Paa Afstand skal T ræ e rn e s Kuppel
ræ kk e danne Overgang mellem Ter
ra in e t og Luften med Skyerne. Som
Mellemgrund fa a r m an en fortrinlig
V irkning ved fritstaaende enkelte
T ræ e r eller T ræ g ruppe r. P aa L ande t
h avd e m an tidligere saa ofte slige Træ-
g rupper, som det ra tione lle L andb rug
d esvæ rre næ sten helt h a r ud rydde t.
31