32 / 129
ledes a t blive p ræ sen te re t som lig
gende p a a et S tykke Pap? — eller del
vis som i Muslingeskallen fo ran Raad-
huset, d er se r ud som den v a r ind
re tte t blo t for a t lede Regnvandet ned
til nogle A fløbsrister.
G aa r m an i Paris fr a P lace Chåtelet
ove r til Bou levard Saint-M ichel, be
skæftiges Øjet sa a s tæ rk t a f V rim len
a f M ennesker og K ø re tø je r, a t det
knap nok b em æ rk e r, a t m an k om m e r
to Gange ove r Seinen. H vem h a r i
F ried e rich sstra sse i Berlin set sy n d e r
lig and e t a f H usene end Butikkernes
V induer? H vo r m ange h a r se t H usene
p a a »Strøget«? H vo r m ange k jende r
den m o rsomm e F igur a f Bageren m ed
K ringlen p a a Gav len a f det gam le H us
p a a Ø stergade? H u sfacad e rn e se r
m an i Reglen kun p a a »særlig F o ra n
ledning«. — Navnlig i lange og lige
G ader b e ty d e r de m ind re fo r Syns
ind trykk e t, end de fleste tro r. Det
m an se r e r fø rst Fæ rdselen , d e rnæ st
Gadens lange re tte perspek tiv iske L i
n ie r og H u s ræ kk e rn e som to lod re tte ,
glat n ed sk a a rn e F lader. Mere eller
m ind re bev idst fo rn em m e r m an sig
n e d e i dette Snit, tvungen til a t følge
Gadens Retning, a fsk a a ren fra U dsyn
til Siderne, fr a Overblik. Af denne
Fo rnemm e lse k om m e r igen Følelsen
a f a t væ re spæ rre t inde i Byen m ed
sit A rbejde »som i et Fængsel«. Man
k o n s ta te re r dette ved en M odprøve,
n a a r m an k om m e r ind i en stille g am
meldags Gade, som i N ybod e r m ed
den »toppede« Brolægning — gid den
aldrig m a a om by ttes m ed Asfalt —
eller n a a r m an fra den la rm end e
Fæ rdsel k om m e r ind p aa en lille fre
delig Plads som F rue P lads e ller Am a
lienborg Plads. Man »liver op« og »pu
s te r ud«; ikke b lo t Ø re t m en ogsaa
Øjet fa a r Hvile. S aad ann e S teder ser
m an fø rst hvo rledes G adep lan og
Bygninger v irk e r ry thm isk samm en .
Det v a r sto r Skade, a t det i sin Tid
26
ikke blev til noget m ed den a f A rchi-
tek t A.
C l e m m e n s e n
p ro jek te red e
O rdn ing ved N ikolai T aa rn , m ed Bue
gange om en fin lille fliselagt Plads.
H vo r h avd e den ikke væ re t a t fo re
træ k k e fo r det som vi nu — ved den
æ rligste ideelle Begejstring, m en svig
tend e kun stne risk F o rs taae lse — h a r
fa a e t i S tedet: e t Spir som ikke e r en
tro G jenopførelse a f de t gam le Spir,
m en en m o d e rne .Forringelse deraf,
en K irkebygning som ikke e r nogen
K irke, og en Plads som ikke e r nogen
Plads, m en kun et F o rtov m e llem fire
fo rb iløbende Gader.
D et e r alle slige Fo rho ld , som gør
a t de sto re Byers Befolkning fø ler sig
try k k e t i de endeløse G ad e r m e llem
de talløse Huse. D er k an ogsaa væ re
en social F a re v ed tæ t sam m en hæ n
gende Bebyggelse — hv ilken Moral
skal m an kunn e ven te hos M ennesker
d e r vox e r op og lev e r p aa S teder som
Saxogade ?De tø r re L in ier og de k an te
de F lad e r v irke r ikke godt p a a Sindet.
Man begynd e r a t lægge sig e fter
»Havebyer«, og det k an jo væ re m e
get godt, b a re d e r ikke b liver fo r m e
g en ty sk M ethode deri. Man h a r h a ft
tr a v lt m ed a t finde p a a m e re m a le ri
ske Byp laner, d e svæ rre ogsaa u nd e r
ty sk m e thod isk Fø re rskab , s a a m an
nu og da end e r i den ren e L aby rin th .
O ve rhovede t n y tte r det næ pp e a t
ville sigte p a a for m eget a f d e t m a le
riske og »morsomme« i Husbygning,
th i Huse ska l v irke solide og ta a le r
ikke en u sikk e r eller dan sende Ryth-
me. Selv K a rn a p p e r skal anvendes
m ed V arsom hed .
D er e r lang Vej frem med H av eby
erne, og de gam le tæ tte Bydele b liver
i alle Fald liggende. Men det e r gan
ske rigtigt, a t d e r m a a gøres noget og
stad ig m e re . Man m a a finde M idler
til a t bringe en Afveksling ind, m en
uden a t det b liver til M iskmask. For
a t finde det re tte Middel m a a m an
KØBENHAVNS
KOMMUNEB I BL IOTEKER