Fra Ørstedsparken.
k jøbenhavn ske Befolknings P rom e
nade. Det v idner om en høj G rad a f
L ibe ra lite t hos de enevæ ld ige Kon
ger, a t et m ilitæ rt Anlæg saa ledes
blev stillet til A lm enhedens Raadig-
hed , og en prægtig Spaserevej h a r
det væ re t u nd e r de mægtige og sm uk t
udv iklede T ræ e r og m ed en herlig Ud
sigt over det frod igt bevoksede Gla
cis og den b lanke S tadsgrav . De »dan
nede« v a r ganske vist ikke h e lt til
fredse. De generedes a f Skildvagter-
ne og a f »Kanoner, Fyrgab og B ryst
v æ rn «—Anlægget v a r jo n u e n Gang
en Fæstning — desuden a f Tiggere og
de sig øvende T romm eslagere. D er
næ st m a a tte d er ikke ryges Tobak.
For a t spasere i K irsebæ rgangen p aa
Voldens Udside nede ved G raven
m a a tte m an løse Tegn hos K omm an
dan ten . L id t e fter lidt slappedes disse
rigoristiske Forho ldsreg ler, i det 19.
A a rhund rede blev m an k la r over, at
78
Fæstn ingen ikke læ ngere v a r tid ssv a
rend e ; dens Nedlæggelse blev beslu t
te t — og ivæ rk sa t grund igere, end
Nutiden egentlig synes om.
Et a f de fø rste Tegn p a a E rkende l
sen af, a t Volden ikke m e re v a r b ru
gelig som F o rsv a rsvæ rk , v a r vel nok,
a t Georg C arstensen fik Lov til a t
anlægge Tivoli p a a V estre Glacis. Ti
voli v a r det fø rste P a rkan læ g p aa
Fæ s tn ing ste rræ n e t og v a r, m ens Ve-
ste rvo ld endnu stod m ed sin b rede
V andg rav og sine R av e lin e r— »Øen«
i Tivoli v a r en s a a d a n Ravelin — en
m eget sm uk Park.
H e r fand tes a ltsa a et P ræ cedens
for, a t en Fæstnings G lacis kunde —
m ed enke lte selvfølgelige Sm aaæ n -
d ringer — b eny ttes som Park , og
dette P ræ cedens h a r vel nok b id ra
get sit til, a t m a n , da Voldens Sløjf
ning endelig vedtoges, beslu ttede a t
re se rv e re nogle a f de indvundne A re