82 / 129
Opgaverne for Forskønnelsesforeningen er
m ange, og de ligger bogstaveligt paa Gader og
Pladser. Jeg tænker i denne Forbindelse endda
ikke paa disses snavsedeT ilstand, m en fornem lig paa den Ophobning af Skrammel, interim i
stiske Skure, Plankeværker etc., der findes snart
sagt allevegne, endogsaa m idt i Byen.
Imidlertid dette er dog døde T ing, der kan
vente; men hvad der derimod ikke taaler at
udsættes, er Ordningen af vore offentlige H a ver og Parker. Naar F oreningen derfor nu har
begyndt at se disse lidt efter i Sømm ene, saa
maa ethvert tænkende M enneske vist erkende,
at det tiltrænges, ikke alene for Kongens Have,
som Foreningen her har taget op til B ehand ling, men ogsaa Frederiksberg H ave og S øn
dermarken.
Jeg hører ikke til dem, der ønsker disse H a
ver bragt tilbage til deres oprindelige Skikkelse; thi det er ugørligt og vilde ogsaa kun
daarligt passe til vor Tid; m en vi maa se at
finde en Udvej til at faa ordnede Forhold og
til at udslette de am atørmæ ssige og forkludrede
T ilstande, som kendetegner disse og forresten
andre af vore Pladser og Anlæg.
En Ordning af Gangforhold, Græsflader og
P lantninger nødvendig, ikke m indst i Kongens
Have, som er den, der i T idens Løb er blevet
mest præget af en lig eg y ld ig Fortids sølle Op
fattelse af Havekunst.
Opgaven er vanskelig, m en jeg tror, at vi
trods alt kan løse den, og det bør gøres nu,
saafremt de skal reddes, de m ange Skønheder,
som disse Haver, deres usle am atørmæ ssige
Planforhold til Trods, dog rummer.
D en offentlige H aves Opgave er det at give
et B illede af Livet i Skønhed, og ikke m indst
for de M ennesker, der boer paa den solfattige
Side af Livet. En Opdrager i Ordets videste B e
tydning skal de være og ikke idéforladte Arealer i Byen, der bare indbyder til at trampe paa.
Foruden en N yordning i Anlæget af de her
omtalte Haver, trænges der ogsaa til en N y ordning med H en syn til deres Underhold; thi
skal disse Haver, som er saa nødvendige for
Byen, i Fremtiden blive til virkelig Gavn for
denne, saa maa Byen annektere d em ; saalænge
de er Statsdomæner, vil de vedblivende leve en
forhutlet T ilværelse, dels paa Grund af m an glende Interesse fra Statsm yndighedernes Side,
og dels paa Grund af en i Forvejen overbebyr-
det Statskasses knapt tilm aalte M idler til slige
Formaals V edligeholdelse. Typisk i den Ret
n in g er B ibliothekshaven, som jo er blevet til
G læde for saa m ange M ennesker og v ed b livende kunde være det, saafremt den ikke nu
under den fattige Statskasse b lev en V ed lig e
h old else tildel, der er højst tredie K lasses.
B yens Haver af B yens Penge og for B yens
Folk, det maa være Løsenet, derved faar vi
større Interesse for dem og bedre Kontrol med
dem. Kommunen, der i Forvejen ikke er sær
lig overlæ sset med Parkanlæg samm en lign et
med andre Byer af samm e Størrelse, vilde ikke
kunne vægre sig ved en rundelig Udgift til
Underhold og Opbygning af disse for B yen
saa reelle Værdier; m en sam tidig med, at en
saadan Ordning fandt Sted, burde der ned sæ ttes et kunstnerisk fagligt T ilsynsraad til at bi-
staa K omm unens Overgartner i alle saadanne
Forhold og Ændringer, der kunde faa indgri
bende B etydning for B yens Parkforhold,
Som typisk Eksempel paa, hvad der kan ske,
naar kun et Par Øjne ser, er noget, der netop
foregik i K ongens H ave for n ogle Aar siden,
n em lig da Køkken- og Frugthavearealet blev
gjort tilgæ n geligt for Publikum , da hugged e
man alle de gam le Frugttræer og slettede h ermed det skønneste B illede en H ave nog en sind e
har ejet. Og saavidt jeg ved udelukkende med
den Motivering, at hvis Frugttræerne blev staa-
ende, saa vilde Frugten blive stjaalet. Naar
noget saadant kan ske, saa kan saa m eget an det ske, derfor bør vi Borgere, for hvem Byens
Anlæg er til, have Lov til at forlange større
Sikkerhed for, at alt, hvad der angaar disse,
kommer til at hvile paa en bredere Basis end
den, der alene kendetegnes ved Begrebet »Vi
alene vide«.
Hvad der ogsaa snarest bør gøres Autori
teterne begribeligt er, at Søndermarken, Frederiksberg H ave og K ongens H ave er altfor smaa
og u egn ed e til den Brug, der gøres af dem.
Som Festplads for Stor-K jøbenhavns Befolkn ing kan de i ethvert Fald ikke ustraffet an
v end es.
En N yordnin g og Kontrol med U d hugninger
maa derfor snarest m u lig etableres, saafremt
ikke altfor urim elig store Værdier skal gaa tabt
for Byen, og jeg henstiller til F orsk ønn elsesforeningen, at den ihærdigt forfølger den Sag,
som den ved sin Artikel om Kongens H ave
har begyndt paa, og at den, trods h ovedren
gøringssk y M andfolks sure Protester viser sig
værdig til den Tillid, vi har til den.
ROSENBORG HAVE
EN OPFORDRING TIL KUNSTNERNE BLANDT VORE MEDLEMMER
D
et Udvalg, der har faaet til Opgave at fremskaffe en Plan til Rosenborg H aves R egule
ring, er nu som det vil vides nedsat og er sikkert allerede i fuld Gang med Forarbej
derne til Konkurrencen. Im idlertid har vi paa nærværende T idspunkt ment at burde h en stille
til dem blandt vore M edlemmer, der til sin Tid maatte ønske at deltage i Konkurrencen, a lle
rede nu — m ens Træerne endnu er i B esiddelse af deres Løv — at tage Forholdene i H aven i
Ø jesyn.
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
RED IGERET AF OTTO A SM U SSEN
TRYKT HOS N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
76
KØBENHAVNS
K
o m m u n e b ib l io t e k e r