78 / 129
m unde r i Pilealléen ligefor Rahbeks
Allé. T ræ e rn e bæ re r Vidne om , a t de
ogsaa h a r væ re t ho ld t i fran sk Stil.
H en imod Slutningen a f d e t 18. Aar-
hund rede skiftede Moden, hv ad H a
vean læg angik. 1784 blev det beslu t
te t a t om danne S ønd e rm a rk en efter
den engelske Smag, skøn t m an in
genlunde m a a tr o , a t denne Beslutning
mod toges med ude lt Begejstring. 1792
v a r F o rand ringen gennem ført, de tid
ligere snorlige, b rede Gange v a r p aa
de to ovenom ta lte A lleer næ r e rs ta t
tede a f u regelmæ ssig t slyngede,sm alle
Gange, og m an lod T ræ e r og Buske
vokse som de vilde. Fo rand ringen
fand t Bifald, og 1794 tog m an u nd e r
O ve rh o fm a rcha l H au ch s og S lo tsfor
v a lte r Voigts Ledelse fa t p a a den Om
dannelse a f F rede riksbe rg H ave, d er
i a lt væ sentlig t gav H av en den Skik
kelse den nu h a r. D ette m a a dog selv
følgelig ikke fo rstaa s saaledes, a t den
franske P ark øjeblikkelig frem tra a d te
som engelsk Park . De kunstige V and
fald afskaffedes — dog v a r et a f dem
endnu 1809 i V irksom hed — og V an
det lededes til de g ravede K ana le r,
der omgiver en s tø rre og tre m ind re
Øer. En sto r Mængde a f de fo rhaan -
d envæ rend e T ræ e r blev foreløbig
staaende , men det v a r Meningen, at
de skulde fæ ldes og e rs ta tte s af
and re , n a a r de nye P lan tn inger havde
opn aae t en passende Højde. D ernæ st
gjaldt det a t ud tynd e de tæ tte P lan t
ninger for a t give de k raftigste T ræ e r
Plads og p aa den M aade udv ikle den
landskabelige Ynde. Men dette fo rstod
Voigts Efterfølgere ik k e ; de ho ld t Gan
gene frie ved a t skæ re alle Grene af,
d er s trak te sig ud over dem ; h vo r
T ræ e rn e trykk ede h v e rand re , hug
gede m an deres Sidegrene b o rt og
tophuggede oven i Købet de T ræ e r,
d er stod næ rm e s t ved Gangene. En
lige sa a una tu rlig Maade a t behand le
en P ark paa , som den, d e r anvend tes
72
i det fran ske Anlæg; m en m an opnaa-
ede de rved en styg og una tu rlig V irk
ning istede tfo r en una tu rlig Virkning,
d e r dog ikke v a r b lo tte t fo r Ynde og
v a r p ræ g e t a f Smag, selv om Smagen
v a r ove rku ltive re t. 1 1850 unde rlagdes
H av en den tid ligere S lo tsga rtn e r ved
F reden sbo rg R. Rothe, og det skyldes
vist næ rm e s t denne M ands 27-aarige
V irk som hed , a t F rede rik sbe rg H ave
nu e r et Sted h vo r N a tu r og K u ltu r fo r
enes h a rm on isk , h v e rk en en Skov eller
en H ave , m en netop — en Park . Man
k an næ pp e pege p a a et Punk t i F rede
rik sbe rg H ave, h v o r en tilsigtet V irk
ning e r m islykket. D er e r frie Udsigter,
som alle Vegne e r h a rm o n isk a fg ræ n
sede, sa a d e r in te t Steds o p s ta a r k ed
sommelige F lader, tom t v irkende
Rum. Men m an skal her, som iøvrigt
i alle vo re P a rke r, passe p aa , a t Bus
k e tte rn e ikke fa a r Lov til a t tage Sy
n e t fra sm ukke T ræ g ru pp e r og enkelt-
staaen d e T ræ e r. Desuden b liver det
sikk e rt nu, da T ilstrømn ingen til F re
deriksbe rg H ave som Følge a f Byens
rivende Væ k st i de sidste A ar og de
daarlige S am fæ rd se lsfo rho ld , nød
vend ig t a t besky tte de fo rh aand en væ -
rende G ræ sp læ n e r noget m e re end
hidtil. P lænen fo ran S lo ttet e r S am
lingssted fo r Publikum , og kunde taa le
a t væ re det, sa a længe H ovedstaden s
sam led e lndb yg g e ran ta l ikke oversteg
300000. Nu begynde r den a t se fo rsøm t
ud, e r ikke altid h e lt fri for M adpap ir
og frem b y d e r ska llede P le tte r a f ikke
helt ringe U dstrækn ing . Men netop
denne Plads lige fo ran det elegante
Slot bu rde væ re sa a sirlig ho ld t, som
foreneligt e r m ed P a rken s hele Ka
rak te r, og i denne Forb indelse m a a vi
frem hæ v e den m ange lfu lde M aade,
h v o rp a a de gam le T ræ e r og Hække
sæ rlig i S lottets N æ rhed e r b levet
ved ligeho ldt i en lang A a rræ kk e .
V ande t fra den sto re Plads fo ran
S lo ttet h a r indtil fo r k o rt Tid siden