Forskønnelsen_1919

76 / 129

Jævndøgns- og So lhvervstid se Solen
stige op a f H avet. Bakken h a r da væ re t
Skuepladsen fo r religiøse Festligheder
fo rbundne med Dans. Indflydelse syd
fra fo rand red e de religiøse Forestillin­
ger; fø rst blev den a f g ræ sk -rom e rsk
Gudelæ re p aav irk ed e A sa tro s am ­
m enb lande t m ed den oprindelige Kul­
tus, senere fo rtræ ng te s A sa læ ren af
den rom e rsk -ka to lske Læ re og denne
a tte r a f L u th e rs Læ re , m en in te t kunde
faa Bugt m ed Soldyrkelsen . Den blev
mod ificeret, dens hedensk-religiøse
P ræg udv iskedes, So ldansen o: D an ­
sen til Æ r e fo r den livgivende Sol blev
til Solens D ans; m en endnu v a lfa rte r
Folk P insemorgen til F rede rik sbe rg —
og fe jre r den sejrende Sol p a a ganske
hedensk Vis.
F ra L and sb yen Solbjerg h en tede
Christian II de to lvBønde r, d e r afsagde
den bekend te Dom ove r T o rb e rn O x e ;
m en i 1620 inddroges Solbjerg Bys J o r ­
d e r samm en m ed hele det F laderum ,
p a a hv ilke t nu F rede riksbe rg By lig­
ger, und e r K jøbenhavns L adeg aa rd ,
og h e rm ed fo rsv inde r N avne t Sol­
bjerg, Bakken h edd e r fra da a f V alby
Bakke. 1651 opg iver m an a t d rive det
mægtige Landb rug , som skulde fo r­
syne K jøbenhavns Slot m ed N a tu ra ­
lier, og Jo rd e rn e ove rd rages til 20 Hol­
læ nde re fra Amager, d e r p a a Solbjerg
Bys Plads opbyggede Ny H o llæ nd e r­
by, d e r dog tro d s a lleh aand e Privile­
gier og Begunstigelser fø rte en hensyg-
nende T ilvæ relse, indtil H ovedstaden
helt e rob red e de S trækn inger, d er
hø rte den til.
Begyndelsen h ertil gjordes m ed Op­
førelsen a f F rederiksberg Slot. F rede ­
rik IV, som a f alle O ldenborgere v a r
den, d er i godt og ond t m est lignede
Christian IV, havd e a rv e t sin Olde­
fad e rs Kærlighed til A rk itek tu r og
han s Ly st til a t give denne Passion
synligt U d tryk . K jøbenhavns Slot
havd e a llerede længe væ re t en ube-
70
kvem og lide ttid ssva rendeK ongebo lig
—som bek end t omgikkes F rede rik III
m ed P lanen om a t bygge et n y t Slot
i C itadellet — Rosenborg v a r fo r lille
til Udfoldelse a f den Pomp, som den
enevæ ld ige Konge m a a tte væ re om ­
givet af, og F rede rik IV, d e r som K ron ­
p rins h avd e re jst i Italien , tog s trak s
e fter sin Regeringstiltrædelse fa t p a a
Opførelsen a f et n y t L and slo t i ita ­
liensk Stil e fter h an s egen Plan. D ette
Slot ka ldes i Fo lkem unde fra fø rst a f
»Ny Amager«, m en fik sen e re det offi­
cielle Navn F rederiksberg .
H av en v a r fæ rd ig i 1702. En A fbild­
ning fra 1728 v ise r S k raan inge rne
fo ran S lo ttet i den a lle r sirligste fran ­
ske Stil og rigelig fo rsyn e t m ed K as­
k a d e r og Springvand . Langs Side­
gangene op til T e rra sse rn e og ru n d t
om B lom s te rp a rte rre rn e e r p lan te t
unge T ræ e r — rimeligvis L inde — og
p a a T e rræ n e t fo ran findes B lom ste r­
p a r te r r e r ind ramm ed e a f stift k lip­
pede høje Hække , langs hv ilke d e r
ligeledes s ta a r Linde, d e r dog endnu
ikke e r k omm en u nd e r Saksen. Paa
et P rospek t fra 1756 e r det franske
H avean læ g p a a Sk raan ingen fo rsvu n ­
det og e rs ta tte t a f tre T ræ ræ k k e r p a a
h v e r Side a f K askaden m id t fo r S lot­
te t; m edens L indene n ed en fo r e r k lip ­
pede i firsidede P rism er, e r de um id ­
d e lb a rt fo ran S lo ttet kup lede. Alle­
erne, d er s træ k k e r sig p a a begge Si­
d e r a f Sk raan ingen , k an ikke ses p a a
næ vn te B illede ;m en e fter deres n uvæ ­
rende Udseende a t dømm e k an der
næ ppe væ re Tvivl om , a t de h a r væ re t
klippede. De lod re t i V ejret stigende,
sygeligt knud rede og fø rst i de ø v e r­
ste Toppe løvrige G rene e r øjensynlig
Resu lta ter a f længe fo rtsa tte Indgreb
i deres N a tu r. P aa en Plan ove r H aven
fra 1742 ses det, a t denne v a r inddelt i
o tte næ sten regelmæssige F irk an te r
skilte fra h inanden ved b rede, snorlige
Gange, d er m undede ud i Runddele.