72 / 129
Væ ggen eller Flisen, det giver et syn ligt R e
sultat, og det er d e t, Peters Sjæl forlanger
og ifølge naturlige, berettigede Love m a a
forlange. Derfor skaffer da m an gen en Peter
sig — paa ærlig eller uæ rlig V is et Stykke
Kridt eller en Blyant, og saa har vi B em a
lin gen af vore B ygninger og Plankeværker.
Er Peter en uhøvisk Dreng — og det er
desværre grumme m ange Petere — bliver
hans Bemalinger af særlig u h y g g elig Art;
men selv om de kun vidner om Renhed og
U skyld, er de u taalelige at se paa. Selv
M eddelelser som disse: >»5
-j—
2 = 7«■eller »Kaj
N ielsen er en styg Dreng« eller Tegninger,
hvori glade og bedrøvede Grise og ligesaa
primitivt optrukne m enn esk elige Skikkelser
figurerer, ødelægger Synet af enhver Flade,
de anbringes paa, og Kruseduller og van d
rette eller bugtede Streger er ganske vist
m eget yndede af den produktive Peter, men
absolut afskyede af os andre.
Jeg vover at paastaa, at dersom alle Børn
havde en rumm elig L ejlighed og al øn sk elig
Adgang til Papir og Blyant, Pen og Blæk og
Farvelade, og dersom den moderne Storby
lagde mere Vægt paa at fremskaffe fornuftigt
indrettede Legepladser, end den gør, vilde 9
af 10 blandt de nu optrædende bem alende
Børn lade Mure og Plankeværker være i
Fred, især naar H jem og Skole tillige vilde
indprente Børnene en af Opdragelsens H o
vedregler, n em lig denne: En T ing skal bru
ges udelukkende efter sin Bestemm else. D enn e
Regel skal haandhæ ves paa saa m ange Om-
raader som muligt, og den giver blandt andet
ogsaa Sans for at lade H u sets indre og ydre
Flader virke forskønnende; det er n em lig u b e
strideligt en af deres Bestemm elser. Papir,
ikke Mure, er til at skrive paa, og Børn skal
have rigeligt med Papir og rigelig Adgang til
at lære, at derpaa kan man øve sig, som man
vil, m en at enhver Streg eller Krølle ød elæ g
ger Mønsteret paa en Vægflade lig e saa vist
som den vilde gøre det paa en Kjole.
Skolen har blandt sin e Opgaver ogsaa den
at give M oralundervisning D enn e falder for
en væ sentlig D el ind under R eligionsunder
visn in gen og da særligt under de ti Bud; men
her synd es der um aadelig m eget i Skolerne,
der ofte i høj Grad m angler Blik for Betyd
n ingen af en alvorlig Frem stilling af Læren
om Pligterne. Smaa Børn vil im idlertid finde
det ganske naturligt, at man fortæller dem
følgende, naar der tales om det 7de Bud: Man
maa ikke tage det, som tilhører en anden;
man maa ikke ød elæ gge det, der tilhører en
anden; man maa ikke forringe dets Værdi
(besudle det); man maa ikke kradse Kalk og
M aling af andres Vægge, ikke b esud le dem
med T egninger, Inskriptioner o. s v., man
maa heller ikke b eh and le sin e egn e Vægge
saadan. D e sm aa Damer og Herrer, som man
taler til, vil straks finde Formaninger, der
b yg ges over d isse Punkter, fuldtud stemm ende
m ed deres egn e Følelser. Jeg ved forresten en
Lærer, som ikke alen e under det 7de Bud har
talt om d isse T ing, m en som hvert Aar ser
L ejlighed til ogsaa under det 6te Bud at tale
til sine D renge om Vægbemalinger.
Skolen skal im idlertid have Støtte baade
hos Foræ ldrene og Politiet. Politiet skal have
Ret til at drage de b esudlende Børns F o r
æ ld r e til Ansvar for, at de ikke har belært
deres Børn om en elem entær Sam fundspligt.
Her er der Tale om det, T yskerne kalder
H a f t p f l i c h t , et Begreb vi i den senere Tid
har faaet noget mere Interesse for herhjemm e,
end vi havde for en Snes Aar siden. Kender
Foræ ldrene deres Erstatningspligt (lad os f. Ex.
tænke paa en Trappegangs M aling, der er
b leven ødelagt af Børnene) skal de nok vide
at støtte Skolen i dens M oralundervisning,
hvad dette Punkt angaar. Skole og H jem kan,
naar de er enige, lig e saa let lære Børnene
dette: »Du maa ikke b esud le andres Ejendom«
som dette: »Du maa ikke stjæle«.
Endvidere skal Politiet have den P lig t at
drage de V æ r te r til Ansvar, der ikke fjerner
Mur- eller Plankevæ rkstilsølinger strax. Som
Forholdet er nu, kan man m ange Steder se
en Kridttilsøling sidde Uger ja Maaneder
igenn em ganske uantastet, ja jeg har seet en
og anden, der vitterlig har siddet i Aarevis,
Dette giver et urigtigt Indtryk: T ilsølings-
m anien syn es værre end den er. Tusinder,
der daglig passerer Stedet, tænker ikke paa,
at eet Barns een Gang udførte Værk saaled es
for et langt T idsrum kan forbitre Masser af
M ennesker T ilvæ relsen. Et enkelt Barn kan,
naar B em alingen bliver siddende, for lange
Tider give endog en h el Bydel et Præg, som
egen tlig slet ikke tilkomm er den, og den Om
stændighed, at T egningerne faar Lov til at
b live siddende, kan, i H enh old til det gam le
Ord om den ene Abe, der faar den anden til
at gabe, lokke andre Børn til at fortsætte, hvor
den første Synder slap. Jeg har engang, m ens
T ivoli ud im od T ietgensgad e havde et Planke
værk, ærgret m ig saa m eget over de der a n
bragte Kridtbemalinger, at jeg en Dag h jemm e
fra medbragte en stor Svamp, hvormed jeg tør
rede dem bort, og jeg havde da den T ilfredsstil
lelse at se, at det varede m eget længe, før nye
Bemalinger tonede frem. Baade foran dette