69 / 129
ning til alt, h v ad vi h a r g jort gæ l
dende.
#
»Ekstrabladet« e r p a a det rene
med, a t d e r før e lle r senere m a a t a
ges a lvo rlig t fa t p a a en U dbedring a f
H av en og e r k la r over, a t det ikke
n y tte r m ed Sm aap ille rie r a f »Træ
dok toren« ; m en B ladet finder den
Udvej til Forbedring , vi h a r givet An
visning p aa , meget rad ik a l, og øm-
m e r sig ved T anken om a t fæ lde
T ræ e r i K ava lergangen . — Men n a a r
nu T ræ dok to ren s Sm aap ille rie r ikke
h jæ lper! Man k a n ikke lave Æ gge
kage uden a t slaa Æ g itu. En Oplys
ning, som vi e r taknemm e lig for, gi
v e r »Ekstrabladet« , nem lig om Aarsa-
gen til, a tT h o rv a ld sen s S tatue a f Chri
stian IV e r b levet fjæ rn e t fra H aven
og opstillet i K apellet ved Roskilde
D om k irke. Den e r oprindelig bestem t
til dette Kapel, og den fine Cicelering
kunde ikke ta a le Vejrligets Indv irk
ning*). N aa r »Ekstrabladet« siger, a t vi
h a r »harcelleret« ove r S ta tuen s F ly t
ning, sa a m a a vi dog i al Sagtmodighed
p ro te ste re imod denne Beskyldning.
Vi h a r s p u r g t , og vi h a r faae t et i en
h v e r H enseende fy ldestgø rende Svar
og e r ganske enig m ed Bladet i, a t det
e fter det saa ledes oplyste vilde væ re
N a rre væ rk a t fly tte d e n S t a t u e til
bage igen. Vi b en y tte r Lejligheden til
a t kv itte re fo r et Udfald fra en Ind
sende r til »Ekstrabladet« , d er i sin
Sjæ ls barnlige Enfoldighed fryg te r for,
*) E fter at A rtiklen i forrige Nr. var offentliggjort,
er vi blevet gjort opm æ rksom paa en lille A fh an d
ling, som afdøde P ro fessor CAMILLUS NYROP har
skrevet i »Tidsskrift for K unstindustri« for 1886. Af
denne A fhandling frem gaar det, at T horvaldsens
S tatue af Christian IV er udført m ed Opstillingen i
D om kapellet for Øje (ganske vist paa anden Maade
end den nu er opstillet), og at K ongens D ragt er
langt finere ciseleret end den vilde væ re blevet, hvis
S tatuen oprindelig skulde have staaet i fri L u ft; flere
S teder er D ragten i B roncen indlagt m ed Guldtraade,
hvilke u nd er L uftens Indvirkning led saa m egen
Skade, at det vilde m edføre C iseleringens totale Øde
læggelse, dersom S tatuen frem deles skulde staa i fri
L uft.
a t »Foreningen til H ov ed staden s Fo r
skønnelse« vil lade alle T ræ e rn e i Ro
senbo rg H ave fæ lde og lade hele T er
ræ n e t brolægge. Angreb a f den A rt e r
altid fo rfriskende.
*
»Socialdemokraten« u d try k k e r i et
P a r A rtik ler sin ubetingede T ilfreds
hed m ed T ilstandene, s o m d e e r.
Bladet M eda rbe jde r N.—B. h a r sid
det ved Springvande t og fo run d re t
b e trag te t den høje S traa le, der sp rin
ger ud a f Svanens Næb, og genka lder
i vo r E rindring h ine lykkelige Tider,
da Kullenes Pris endnu tillod a t lade
Springvandene p laske daglig. H an fin
d er lu tte r Idyl i H aven og k an slet
ikke se Spor a f Forsømm else. Vi tro r
dog, a t han , hvis h an i en m e re p ro
saisk Stemning vilde und e rk as te Ro
senbo rg H ave et k ritisk Eftersyn, vil
de finde adskilligt, d e r kunde træ nge
til Fornyelse, og a t h an vilde finde, at
sa ad an Fornyelse kun vilde fo rstæ rk e
Idyllen.
#
»Politiken« e rk ender, »at adskillige
ikke uvigtige P a rtie r a f H aven fo r
sum per. « »Enhver K jøbenhavner ken
der i Kongens H ave de afsides P artier,
d e r e r ganske vanrøgtede,« sk rive r
Bladet. Aa nej! Gennem snitskjøben-
h av n e ren lægger vist desvæ rre a lde
les ikke Mæ rke til saad ann e Detailler.
H an fø ler m aaske , a t H e lh ed sind tryk
k e t ikke er, som det bu rde væ re , men
h an h a r trav lt, og k an ikke give sig a f
med a t undersøge A arsagen hertil.
Men a t disse v an røg tede P a rtie r fin
des, e r uden fo r enhv e r Tvivl, og »Poli
tiken« h a r ganske Ret, n a a r den gør
gæ ldende, a t d e r savnes et v idt F rem
syn, og a t det vilde væ re ganske n a tu r
ligt, om m an for en Gangs Skyld fik
lagt en orden tlig D riftsplan. Bladet an
befaler i nøje Tilslutning til os Exercer-
p ladsens Ind lemm else — »thi P a rk e r
63