BØRNS ØDELÆGGELSESLYST
U
n d e r
denne Overskrift har vi tidligere
bragt M eddelelser om de til Foreningen
rettede H envend elser om at prøve at finde et
M iddel, der skulde kunne modvirke den Lyst,
der hersker hos U n gdomm en til at bem ale —
med Kridt eller Kul — alt hvad der naar in d en
for deres Hæ nders Rækkevidde. I »Forskønnel
sen« Nr. 6 for 1916 (Side 82) bragte vi et Brev,
som en Landsmand, der i 20 Aar havde været
bosiddende i Amerika, havde rettet til Bestyrel
sen, og hvori han meddelte, at han, naar han
saa levend e B illeder fra K jøbenhavn, altid ærg
rede sig over at se de m ange Kridtstreger paa
H usene.
Senest har et M edlem af Foreningen, Gros
serer A. C.
L
e m v i g h
- M
u l l e r
anmodet B esty
relsen om at tage Sagen op paany, idet han her
om skriver følgende:
»Herved vil jeg tillade m ig at hen stille til
F oreningens ærede B estyrelse at tage en Sag
op, som sikkert overalt vil blive paaskønnet:
N em lig at formaa Autoriteterne, vel specielt Po
litiet og Skolerne og Opsynsbetjente til at for
hindre Børns og h alvvoksne Personers Lyster
til overalt at bem ale Gader paa Fortove og Fa
cader ja end og Statuer m ed Kridt, B lyant etc.
Man ser aldrig i andre Byer den Mani for Øde
læ g gelse af andres E jendom som her i Byen.
Det bør sikkert gribes an paa den Maade, at Po
litibetjentene, Opsynsbetjente og alle ordent
lig e M ennesker opfordres til og gives T illad el
se til at skamm e Børnene ud og fratage dem
Kridt og lignende, hvorm ed de opererer. I slem
me Tilfæ lde bør der ske A n hold else og Børne
nes Forældre godtgøre forvoldt Skade. I Sko
lerne bør Lærerne indprente Børnene at respek
tere disse Forbud som bør stilles af P olitim yn
dighederne med tyd elige Bekendtgørelser.«
Problemet er i sig selv saare vanskeligt, og
endnu vanskeligere syn es det at være at kom
me Ondet tillivs. Som vore M edlemm er erin
drer, rettede vi i 1911 paa Foranledning af en
Artikel af Overretsassessor
E
c k e r t
en Appel til
Skolem yndighederne om at interessere sig for
Sagen. Det er van skeligt at konstatere, hvorvidt
denne Appel har baaret Frugt. Vi er tilbøjelig
til at tro, at den virkelig hjalp i nogen Tid, men
er paa den anden Side ikke blind for, at Paa-
virkninger af denne Art maa fortsættes gennem
et længere T idsrum , dersom et virkelig godt
Slutresultat skal opnaas.
Som allerede udtalt i 1916trorvi forvortVed-
komm ende, at den bedste Vej gaar over Skolen,
m en for at høre de forskellige M eninger har vi
bedt Professor, Dr. jur.
C
a r l
T
o r p
i hans E gen
skab af fremragende Krim inalist, Overretsas
sessor L. C.
B
r u n
i hans Egenskab af Formand
for Overværgeraadet, og Skoleinspektør R. C.
M
o r t e n s e n
i hans Egenskab af anset Pædagog
om at udtale sig om Sagen. Professor
T
o r p
an
ser paa Forhaand Sagen som liggend e udenfor
Krim inalisternes Ressort, idet Børn efter N u ti
dens Opfattelse h elt hører udenfor Straffelov
givn ingen og Straffedomslolene. Overretsasses
sor
B
r u n
anser først og fremmest H jemm ene,
dernæst Skolen, forsaavidt den kan formaas
dertil, som de bedste Hjælpere. Men H jemm ene
er jo engang tidt ganske lig egyld ige og ufor-
staaende overfor saadanne Spørgsmaal. løvrigt
vilde, efter Overretsassessorens Anskuelse, U d
talelser i Blade, der læ ses af den Befolkning,
hvis Børn h ov ed sagelig foretager heromhand-
lede Bemaling, vel ogsaa være af nogen Betyd
ning. Spørgsmaal om Straf ved offentlig Indgri
ben vil derimod i Reglen være uden Betydning,
da de fleste Bemalei e vistnok er under krim inel
Lavalder. Derim od mener Overretsassessoren,
at Publikum s Støtte paa fornuftig Maade, naar
en Bemaler gribes paa fersk Gerning, vilde være
af Værdi.
Skoleinspektør R. C.
M
o r t e n s e n
har formet
sin e Udtalelser i følgende Artikel:
»Det kan hænde, at man ude paa Landet
finder en Mur eller et Plankeværk tilsølet
m ed Kridt eller andet Skrivemateriale; men
det hænder hyppigere i Byerne og hyppigst
i Kjøbenhavn
Dette kommer af, at Bør
nen es Virksomhedstrang ude paa Landet har
m angfoldige sunde Afløb, i Byerne færre og
i K jøbenhavn færrest. Brolægning, Mure,
Plankeværker og pyntelige Anlæg kan ikke
uden Skade benyttes til Leg; men naar der
nu bogstavelig talt ikke er andet at lege med,
hvad saa?
H vis den Dreng, der idag ude paa Eng
haveplads har sat en Kridtstreg paa hvert
eneste Træ, han har passeret, kommer ud
paa Landet, vil han ganske sikkert glemm e
sin T ilkridtningslyst, thi fra Somm erfugle og
Blomster og Vandløb o. s. v. flyver der Snese
af V irksom hedsindbydelser imod ham , og
ingen af dem har med Kridt at gøre.
Væ gbem alingen er et letforstaaeligt B y
fænom en: Dér staar Peter paa Gaden eller
paa Gaardspladsen og har bogstavelig talt
intet at lege med. H an ser foran sig Fliser,
Brosten, Plankeværker og end eløse Mure —
H vad skal han gøre? Ja, har han engang faaet
fat i en Pind, en Kulstump eller et Stykke
Kridt, er der n o g e t at gøre: at kradse paa
65