87 / 129
F ra C hristianshavns Vold (D en istand satte Del).
a f den sa a m eget om d eb a tte red e
K omm un e sk o le ; h e rm ed m a a An
læggets U dstræ kn ing og G ræ n se r
væ re uigenkaldelig fastslaaed e . Det
m a a iøvrig t ind rømm es, a t denne
Skoles rø d e , k losterlignende Mure
se t fra Ø stre Anlæg ikke skæm m e r;
fra visse Punk te r i H aven v irk e r den
endog re t smuk t.
Meget h a r den altopslugende »Ud
vikling« lagt øde, m en endnu s ta a r den
Del a f K jøbenhavns Fæstning, som
ifølge Beliggenhed og hele Anlægs-
m a a d e v a r den sm ukkeste og m est
m a le risk e : K a s t e l l e t . F rih avn s
ban en h a r delt det i to ulige sto re
Dele, og den stø rste Del a f »Grøn
ningen« e r ud lag t til Gade, m en i det
hele og sto re e r Kastellet b eva re t.
Dets U denvæ rk m od Sundet, L ange
linie, h a r a llerede i over 70 A ar væ
re t tilgængelig fo r Publikum , det af
Banen ud im od Sundet a fsk aa rne
S tykke a f Volden m ed to a f Bastio
ne rne e r ogsaa blevet aabne t, og nu
i de sidste A ar e r Smedelinien b levet
frigivet. D erm ed e r det form en tlig
fa stslaae t, a t h v ad d e r end sker, skal
Kastellets Volde b eva res som de er
nu, a t ingen Sløjfning m e re skal fo re
tages. Vi h a r tidligere (Forsk. 1918,
S. 127) udførligt udv ik le t vo re An
skue lse r om det h e rh en hø ren d e og
skal d e rfo r ikke fo rdybe os i Em
net: Kastellets F rem tid , m en gaa over
til Om ta len a f K jøbenhavns sidste
P a rke rhv e rve lse C h r i s t i a n s h a v n s
V o ld .
Foren ingen til H ovedstadens Fo r
skønnelse h a r i Forening m ed Vold
kom iteen nogen Fortjeneste a f dette
Anlægs Tilblivelse. Man h a r h e r læ rt
a f Fortidens Misgreb. Voldens Kon
tu r e r e r b eva rede , og m an h a r ikke
fy ld t Jo rd i G raven , m an h a r i Tide
sø rget fo r Indhegning af Gangene
81