Forskønnelsen

PLAKAT REVU

e n n i n g

r ø c h n e r

e t

er nu

c a .

halvandet Aar siden, at »For

en in gen fil H ovedstadens Forskønnelse«

i Raadhushallen arrangerede en U d stilling af

kunstneriske Plakater fra Ind- og Udland, en

U d stillin g der i sin Art var paa en Gang den

om fangsrigeste og m est alsid ige og hvad de

ydre Vilkaar angaar den m est flatterende af

alle hidtidige i Norden, og et værdigt S id e

stykke til de bekendte store P lakatudstillinger

i Frankrig og Tyskland.

Selv om T idspunktet for en saadan U d stil

lin g maaske kunde syn es at være uheldigt

valgt, idet M anglen paa M aterialer, først og

fremmest Farver, til Plakaternes Frem stilling,

netop paa den Tid satte m eget snævre Grænser

for de litografiske Anstalters og derigennem

for Kunstnernes Virkem idler, fremgik det im id 

lertid, at Øjeblikket for saa vidt var rigtigt

valgt, idet til Gengæld. M odtageligheden for

gode og nyttige Im pulser, fortrinsvis udefra,

viste sig forbavsende stor blandt vore Plakat

kunstnere og i det forløbne Aar har givet flere

bemæ rkelsesvæ rdige Resultater, der med større

eller m indre Ret kan sættes i Forbindelse med

P lakatudstillingens Dem onstration af m ønster

gyld ige Eksempler.

Dette Fænom en er saa m eget glædeligere og

saa m eget mere betydningsfuldt, som det for

trinsvis viser sig at være de Plakaltegnere, der

svarer til den tyske „Gewerbler«-Type, som har

vidst at tage ved Lære, hvorved der skabes en

M ulighed for at faa afhjulpet den sørgelige

M angel paa gode Gennem snitsarbejder, der f.

Eks. i T yskland bringer M iddelvæ rdien af den

moderne Plakatkunst saa forbavsende højt op.

Eksem pelvis kan der h en vises til, hvorledes

l u f

i e l s e n

der tidligere, bortset fra enkelte

gode Arbejder, fortrinsvis opdyrkede en h um o 

ristisk Genre, der var anlagt paa, gennem Frem

stillin g af tykke M ennesker af begge Køn, at

appellere til et bredere Publikum s kom iske

Sans, nu anvender en modernt simplificeret

Teknik efter habile tyske Forbilleder som f.

Eks.

c h w a r t z e r

som det bl. a. tydeligt frem-

gaar af hans Plakater for »Brødr. S. & P. Peter

sen«, »Arbej d ern esFæ llesorganisations Brænd

selsforretning« og »H andelsstandens Forsik

rings A/S.«.

At han i den sidstnæ vnte Plakat grundigt

m isforstaar de i mangt og m eget logiske Prin

ciper i Kubism en, er selvfølgelig beklageligt,

F O R S K Ø N N E L S E N . IX. AARGANG. 1919. Nr. 11.

men alene Lysten og de antydede Evner til at

eksperimentere er paa den anden Side højst

anerkendelsesvæ rdige.

Som et andet Eksempel kan næ vn es, hvor

ledes Kendskabet til fransk Plakatkunst kan

virke inspirerende paa en Kunstner som

h o r

ø g e l u n d

der ellers fortrinsvis følger de ty 

ske Principer: H an s Plakat for »H ittebørns-

Basaren« viser for den billed lige F rem stillings

Vedkomm ende stærk T ilknytning til fransk

T egnekunst og danner en U ndtagelse ikke blot

i hans Produktion, men tillige fra den alm ind e

lige Regel om Tekstens Kortfattethed.

Ogsaa Forstaaelsen og Interessen for Skrift

plakatens og dens Virkning alene gennem

Teksttyperne har i det forløbne Aar vist sig

større end tidligere.

»Foreningen til H ovedstadens Forskønnelse«

gjorde selv B egynd elsen ved at lade Plakaten

for sin U d stilling fremtræde som en Skriftpla

kat af

ø g e l u n d

i et stort og usædvanligt For

mat og med en Tekst, der ved sin Farvesam 

m ensæ tning og sin Udformning var af en for

træffelig, paa en Gang suggestiv og dekorativ

Virkning.

Dertil er senere fra samm e Kunstners Haand

kommet en Plakat for »Gentofte Kommunes to-

pografisk-historiske Ud stilling paa Øregaard«,

der trods sit lille Format er af glimrende Virk

n in g ved sit letfattelige K lokkeornament og

sin klare Tekst i sort og rødt.

Dertil er senere k omm e t tre Skriftplakater for

»Politiken«, tegnet af

U l k - J e n s e n ,

der alle b e

teg n er et stort F rem sk rid t fra tidligere T iders

E ksem p le r m e d deres døde, d u s inm æ s s ig e Bog

tryk. F o rb ille d ern e er atter h e r tyske, idet den

en e Plakat m e d sit meget p rom in e n te A ty d e

ligvis h a r la a n t Idee n fra

J u l i u s K l i n g e r s

Plakat for »Admiralspalast«, og i d e n a n d e n

T ekstens Iso lerin g i et specielt Felt i flerfarvet

In d r am n in g er stærkt p aavirket af en

L u c i a n

BERNHARD’sk Skriftplakat, m e n s den tredie, om

en d tysk i sin ba stan te O rnam entik , h a r et m e

re næ rlig g e n d e Forbillede i

P o u l S æ b y s

slagstegn inger.

Ogsaa adskillige af de virksomste indirekte

M idler til Fremme af en alm indelig Interesse

for kunstneriske Plakater er i Løbet af 1918 og

1919 blevet taget i Brug. Saaledes holdt D i

rektør

n d r e a s e n

um iddelbart efter det til

Forskønnelsesforeningens Generalforsam ling