97 / 129
OMDANNEDE FÆSTNINGSVÆRKER
U
n d e r
den interessante Artikel i Forskøn
n elsen s Nr. 10: »Omdannede Fæ stn ings
værker« bemærkes under Om talen af Ørsteds
parken, at m an vist nok under denne Parks A n
læ g er gaaet noget skaan selsløst tilværks ved at
udslette de skarpe Vinkler og rydde m ange
gam le Træer, hvoraf Resultatet er blevet: »en
sirlig Have, smuk, h y g g elig og vel vedligeholdt,
m en uden noget iøjnefaldende Særpræg.«
D isse sidste Linier er det, som har givet m ig
A n ledn ing til Eftertanke, thi Ørstedsparken bæ
rer ganske vist ikke Præg af at være en Rest af en
gamm el Fæ stning, m en uden Særpræg er den
absolut ikke. Snarere er det Evnen til at kende
Forskel paa Landskabsgartneri og H avearki
tektur, der svigter, og som ret alm ind elig sam
ler b egge under eet, og stiller de samm e For
dringer til Landskabsgartnerens Arbejder som
til Havearkitektens, skønt Landskabsgartne
rens Kunst er at skabe Natur, at frem stille og
forene de skønneste Træk i Naturen ved H jæ lp
af naturligt Materiale, m edens Havearkitektens
Kunst er at skabe Havearkitektur, hvorved det
naturlige Materiale om dannes og paatvinges
stiliserede Former.
Ørstedsparken er saaled es et udpræget lan d
skabeligt Anlæg. Jordformationens bløde, b u g
tede Linier hører til vor danske Natur og kræ
ver de krumme Gange; Plantningerne er uregel
mæ ssige, snart som Skov og snart som Krat og
indrammer herlige Perspektiver med store
Græsflader, hvor desværre de m ange B illed
huggerarbejder træder forstyrrende frem, thi
kun m eget faa af dem er anbragt paa passende
Steder. Et nævnevæ rdigt Særpræg for Ørsteds
parken er ogsaa de Stemninger, som Solens Lys
i Sommer- og Efteraarsaftener kan fremkalde
i m ange af Perspektiverne. Hvor finder vi n o
get lign end e i et havearkitektonisk Anlæg som
f. Eks. C hristianshavns V oldanlæg? Og er ikke
dette paa sin Vis lig e saa »friseret« med sine
snorlige Gange, Hække, Jernstakitter og Kanter,
om h y g g elig jævnede, skraa eller vandrette F la
der og Terrasser og skarpt opretholdte Vinkler ?
Volden har ganske vist herved tildels beholdt
sin e Konturer, m en Anlægget er ogsaa mere en
Promade end en Park. H erm ed h en tydes dog
ikke til noget nedsæ ttende, og den istandsatte
Vold har vist ogsaa lige saa stort et Publikum
som Ørstedsparken.
Paa Østre Anlæg er der derimod aldrig ofret
ret m eg e t; det er ikke anlagt efter en sam let Plan
m en i stykkevis, og m edens en D el af det gam le
har faaet Lov at ligge urørt, er andre D ele blevet
moderniseret. Er det derfor ikke mere beretti
get her at tale om M angel paa Særpræg, hvor
nyt og gamm elt ligger hulter til bulter ?
Ærbødigst
A
a g e
H
a n s é n
Landskabsgartner
Det ærede M edlem er aabenbart kun u en ig
m ed os paa et i V irkeligheden ganske underord
net Punkt, n em lig om, hvorvidt U dnyttelsen af
det ved Nørrevolds Sløjfning givne Parkareal
har givet et i enhver H en seen d e tilfredsstillende
Resultat, eller om man ved at bibeholde derfor-
haandenvæ rende Terræn — Bastion, Stadsgrav
og G lacis — i m indre omarbejdet Skikkelse
havde opnaaet noget væ sentligt bedre — endda
med m indre Bekostning. Underordnet fordi vi
staar overfor en fuldbragt K endsgerning, som
det ingen lund e er vor H en sig t at søge ændret
paa noget væ sentligt Punkt. Hr.
A
a g e
H
a n s e n
er T ilhænger af den første Anskuelse, og hans
Argum entation har ikke i nogen kendelig Grad
rokket ved vor i Artikelen »Omdannede Fæst
ningsværker« fremsatte M ening, at en mindre
radikal F rem gangsm aade havde været at fore
trække. Hvorvidt vor Evne til at skelne m ellem
Havearkitektur og Landskabsgartneri svigter,
er der ingen A n ledning til at komme dybere
ind paa, kun skal vi gøre opmærksom paa, at vi
er ganske paa det rene med, at Ørstedsparken
— ligesom en Mængde Herregaardsparker —
er et udpræget landskabeligt Anlæg og ikke
uden H eld efterligner den danske Natur, lig e
som vi hverken har bestridt eller agter at bestride
den K endsgerning, at Terrænet, som det e fte r
B astionens Sløjfning og Gravens delvise Op
fyld n in g har foreligget, er ypperlig udnyttet.
Kun tror vi, a ten skaansomm ere Fremfærd imod
det oprindelige Terræn havde givet endnu flere
og endnu herligere Perspektiver, og hvis det er
Forfatterens M ening at aabne en Kampagne for,
at Østre Anlæg skal underkastes en tilsvarende
Terrænbehandling, saa maa vi paa det bestem
teste tage Afstand fra ham paa dette Punkt. Det,
det gælder om ved Østre Anlæ g som ved Chri
stianshavns Vold er V e d l i g e h o l d e l s e af det
forhaandenværende, Oprettelse af det, som ved
klimatisk Paavirkning og Børns h en sy n slø se
Leg er geraaadet i Forfald. Der vil forhaabent-
lig opstaa flere Pladser i K jøbenhavns nærmere
og fjernere Omegn, hvor Landskabsgartneriet
faar store og taknem lige Opgaver at løse.
Hr.
A
a g e
H
a n s e n
gaar ud fra en forkert For
udsæ tning, naar han kalder Christianshavns
91