Forskønnelsen

V oldanlæ g et »friseret«, »havearkitektonisk«

Anlæg. Det er et Fæ stn in gsan læ g ,'og det er

dets Karakter som saadant, der skal bevares.

Dette Maal kan kun naas ved at anbringe

Hække langs Vejene, og Hækkene kan ikke

naa til fuld Udvikling, m edm indre de i de før

ste Aar beskyttes af Rækværker, der dog kun

er en foreløbig men uund gaaelig nødvendig

Foranstaltning. Man kan med en vis Ret hævde,

at Opgaven er bleven begrænset, at det snarere

er en Promenade end en Park, der er tilveje

bragt; men denne B egræ nsning er dikteret af

Om stændighederne, der bl. a. indbefatter, at

man ikke her som ved Ørstedsparken har kun 

net disponere over begge Stadsgravens Sider;

men m eget er der opnaaet ved, at Christians-

havns Vold er f r e d e t ved Lov, idet der derved

forhaabentlig aldrig paa det Terræn vil blive

bygget Huse, og selve Parken —eller Promena

den — vil hæve sig højt over en eventuel B e

b yg gelse af det om givende Terræn.

At gamm elt og nyt ligger hulter til bulter (?)

im ellem hinanden i Østre Anlæg kan ifølge

Sagens Natur ikke b e r ø v e dette Anlæg dets

Særpræg. At det ikke er anlagt efter en bestem t

Plan — o: at Fæ stn ingsanlæ gget ikke er o m 

d a n n e t efter en bestem t Plan — er netop det,

der giver Anlægget s it Særpræg, og vi haaber

og tror, at ethvert Projekt om en gennem griben

de, forud planlagt Om dannelse vilde møde den

stærkeste Modstand i den offentlige M ening.

H vad A nbringelse af Skulpturer i A n læ ggen e

angaar, er det et m eget kildent Spørgsmaal. Det

skal ikke bestrides, at baade Ørstedsparken og

(især) Rosenborg H ave havde været bedre tjent,

om en D el af de der anbragte B illedhuggerar

bejder aldrig var blevet opstillet. N o gle af dem

er ikke gode, andre er b lev en til under Forudsæ t

ninger, som ikke findes de betræffende Steder

og er oprindelig forarbejdede i et andet Materi

ale end det, hvori de er gengivne. At m ange af

dem virker forstyrrende, ja rent m en in gslø st

dér, hvor de staar, kan ikke nægtes, og at man

for Frem tiden vil gaa skønsomm ere og mere

kritisk til Værks, er at haabe. D en Skulptur,

som skal opstilles i en Park, maa være frem stil

let med en bestem t Plads for Øje, og det er i saa

H en seend e belæ rende at læ gge Mærke til, at

de Friluftsskulpturer, som man med stadigt B e

hag vender tilbage til, er H a sselriis’ vindrik

kende Faun i Ørstedsparken, Caroline Am alies

Statue i Rosenborg H ave og Krøyers vidunder

lige Buste af Schandorff i Østre Anlæg, m ens

m an staar i bedste T ilfæ lde kold, m eget hyppig

ærgerlig og ilde berørt overfor saavel nogle af

de antike A fstøbninger som fransk Rutine

kunsts Frembringelser.

Bevares vel! Silen med Bacchusbarnet er et

udmærket Kunstværk, m en Materialet (daarlig

patinerende Bronce) og Pladsen, hvor han staar,

lader ikke Kunstværket som saadant komm e

blot tilnæ rm elsesvis til sin Ret.

SKILTE

Et M edlem skriver følgend e til os:

fuld Erkendelse af det værdifulde Arbejde

som Foreningen har nedlagt til Plakat-Kun

stens H øjnelse, vilde jeg gerne have Lov til at

m inde om et andet Objekt, der efter m in M e

n ing i endnu højere Grad end Plakaterne, hvis

saavel privat som offentlig Interesse blev vakt

for Sagen, vilde give B yen sit Skønhedspræg,

n em lig de Skilte, der indgaar som et fast Led

i Byens Fysiognom i.

Jeg tænker her først og fremmest paa Skiltene med Gadenavnene, for Stoppestederne, Postvæ senets, og det, der er den egentlige Aarsag

til d isse Liniers Fremkomst, Det kgl. K lasselotteris Skilte anbragte ved de respektive Kollektørers Gadedøre i en mere eller m indre

malproper T ilstand, et Syn, der tit har ærgret

m ig, naar som ofte Skiltet findes anbragt paa

en smuk Ejendom (Ja jeg tror endog præm ie

ret) med dekorativ Gadedør, og fuldstændig

skam skænder dette Eksteriør.

Det er ikke faa af d isse Skilte, der findes an bragte, og det vilde være en stor »Gevinst« for

B yen om d isse Skilte maatte opnaa et mere

dekorativt U d seende end det nuværende. H vad

mener F oreningen selv?

Deres ærbødige

v e n d

a g e

a n s e n

Vi m ener herom , at m edens Skiltene med

G adenavnene uden Skade kunde være k ønn ere (vi har tidligere her i »Forskønnelsen« b eskæftiget os hermed), er det mere R e n l i g h e d e n det skorter de øvrige nævnte Skilte paa;

og navn lig Lotterikollektionernes Skilte træn

ger m ange Steder unæ gtelig i høj Grad til Fornyelse.

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE

REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN

TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKI/ER)