Previous Page  23 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 219 Next Page
Page Background

M A T T H I E U T O Y O N

lærer François Mazar de la Garde (d. 1 7 1 3 ) og hustru Marie

de Schwaen. François Mazar de la Garde var broder til den

nævnte panthaver i Toyons gård Anne Mazar de la Garde.51

Mourier og Eyraud medbragte fem børn. Deraf må antages de

to at have været Eyrauds og de tre Mouriers.

Blandt disse børn var sikkert den tolvårige Pierre-Paul Eyraud,

der senere efterfulgte sin far som reformert præst i København.

Ligeledes må antages, at pastor Mourier medbragte sin lille fem­

årige datter Marie Mourier. Disse to børn indgik som voksne i

1752 ægteskab.

Den omtalte kammerjunker Klingenberg var Frederik Christian

von Klingenberg (1704-50), der var søn af konferensråd Povl

Klingenberg og hustru, Edel Elisabeth Bielke og i 1726 var blevet

kammerjunker hos dronningen.52

Den omtalte »Monsr Bernthardi« var kgl. musikdirektør Barto­

lomeo Bernardi, der var kommet hertil fra Bologna i 1702 og døde

i 1732. Han var i 1728 en herre i slutningen af 60erne. Thrane

skriver:53 »Han boede hos Restauratør Tujon i Pilestræde, godt

forplejet, men i et lille Værelse, hvor han ikke havde Plads til sit

Klavicymbel, der stod paa Slottet. Hans Habengut bestod i Linned

og Gangklæder, der altsammen var pakket i en Kasse. Linder den

store Ildebrand led han og Huset ingen Skade af Ilden, men Kas­

sen forsvandt i Forvirringen«.

Bernardis sidste værk var kantaten ved kong Christian VFs

kroning i 1 73 1 .

Endelig nævnes en hr. Schoppius, »tilforn reformert præst«. Det

drejer sig sikkert om provst i Sirenberg i Hessen-Cassel Ernst Wil­

helm Schoppius, der i 1720 solgte sin ejendom matr. nr. 74 og 75

Strand kv. (på Amagertorv) til Herman Sværdfeger.54

21