30 / 219
C H R. G A N D I L
fessionen, kunne optages. Toyon siger i sin ansøgning, at skønt
han har kgl. privilegium, har ikke desto mindre »Oldermanden af
merbemeldte Laug paa nogen Tid os derimod gjort nogle instan-
cer, hvilke dog nu med Magistratens og Laugets samtykke er ble
vet bilagt«. Til sin supplik om optagelse tilføjer han, at »Hustruen
eller sønner, som efter min død ville continuere handlingen dertil,
ligeledes skulle ubehindret admitteres«.74
Efter erklæring fra oldermand og magistrat11’ fik Toyon 4.
december 1 733™ bevilling til at indtages i vintapperlavet, idet
dog kancelliet havde fulgt oldermand og magistrat i, at sønner
kun kunne komme i lavet, når de havde lært professionen. 1 1 .
december 1733 blev Toyon højtideligt optaget for »åben lade« i
oldermanden Peter Timmermanns hus.7'
Toyons anden hustru
23. juni 1734 fik ægteparret Toyon tilladelse til, at den længst
levende måtte hensidde i uskiftet bo.18
Ikke lang tid efter, nemlig 8. november 1 734 , 19 døde hustruen
Marie Jeanne f. Girard, og Toyon sad tilbage som enkemand med
syv børn.
Et par år senere, nemlig 22. august 1736, blev Matthieu Toyon
af den tysk-reformerte præst, pastor Jean-Jacob Rindfleisch viet
til jomfru Sara Louise Fabritius.80
Dr. F. J. Meier fremsatte i sin tid81 den formodning, at hun
skulle være datter af den af Holberg i »Den vægelsindede« 2. akt
2. se. nævnte hofvinhandler Herman Fabritius (1667-1 729), der
boede på Amagertorv'.
Efter at Herman Fabritius efterslægtstavle er udarbejdet, måtte
denne formodning opgives.82
28