33 / 219
M A T T H I E U T O Y O N
kapital, møje og besvær, dersom i ) kongen ville skænke ham en
pengesum til køb af hus, møbler, trævarer, linned og uldvarer, 2)
han får toldfrihed for de indførte møbler, 3) hans hus må være
fri for alle skatter og onera, 4) endelig privilegiet må kontinuere
på hans børn.
20. februar 1739 får Toyon privilegium på et »Publique Wærts-
huus« med de ønskede begunstigelser og får af kongen skænket
3000 rdlr.86
Efter at have modtaget dette nye og mere gunstige privilegium
solgte Matthieu Toyon sin gård i Pilestræde til kantor ved fransk
reformert kirke Joseph Lort87 ved skøde af 1 1 . marts 1739, ting
læst d. 1. juni 1739. Købesummen var 2600 rdlr., og Lort betalte
ved skødets underskrivelse 600 rdlr. og indfriede senere panteobli-
gationen på 2000 rdlr., der i sin tid ved købet af ejendommen
var udstedt til Anne Mazar de la Garde.88
Samtidig, også ved skøde af n . marts 1739, tinglæst 20. april
1739, køber Toyon en gård på Østergade89 tilhørende deputeret i
Landetatens Generalkommissariat, konferensråd Severin de Junge90
for 8823 rdlr. Ved købet overtog Toyon en pantegæld på 6000
rdlr. til gehejmerådinde Harboes stiftelse.91 Gården beskrives i
skødet som beliggende på Østergade mellem gehejmeråd Schulins92
gård på den vestre og Gregers Christensens købmandshus på den
østre side.
Det drejede sig om den gård, der efter grundtaxten havde nr.
36 (Købm. kv.) og ved matriklen af 1756 fik nr. 35 og i matrik
len af 1806 nr. 53 og senere gadenummer 52.
Der knytter sig til denne gård det ganske særlige for Toyon, at
gehejmeråd Ditlev Wibe havde boet her, medens Toyon i sine
unge dage havde været i hans tjeneste (Indkv.-mandtal 1 7 1 7 ) .
A. D. Jørgensen, der i sin »Udsigt over Centraladministrationens,
Domstolenes og de offentlige Samlingers Bygningshistorie fra 1660
3
i