34 / 219
C H R . G A N D I L
til Nutiden«,93 omtaler nogle af gårdens tidligere ejere, forinden
den ved skøde af 10. december 1 773 blev domicil for Hof- og
Stadsretten, derunder at den »1 739 tilskødedes vinhandler M.
Toyon«, gør sig skyldig i den fejltagelse at mene, at gården var
den senere »Efterslægtens Gård«. Fra A. D. Jørgensen er fejl
tagelsen gået videre til Carl Bruun.91
Fr. Weilbach korrigerer i sin afhandling om »Hof- og Stads
rettens Gaard paa Østergade«00 fejltagelsen hos Bruun åbenbart
uden at være opmærksom på, at fejltagelsen skyldes A. D. Jørgen
sen, og at allerede Fr. Bokkenheuser har redresseret misforståel
sen.96
Det var Toyons nabo Schulins gård 1756/34 og 1806/52,
Efterslægtselskabet købte i 1790, senere gadenr. 54 på Østergade.
Det var en anselig gård, Toyon her havde købt. Ganske vist
var facaden mod Østergade kun 25 alen, men grunden var 100
alen dyb og nåede helt over til ejendommen mod Silkegade. Weil
bach, der i sin afhandling refererer brandtaksationen af 1734 og
nævner, at den 1739 fik påtegning om, at ejendommen »nu til
hører Vinhandler Matthieu Tujon«, siger med rette, at det var
»en ret vidtløftig Ejendom«.
Forhuset var grundmuret og i to etager med 6 store fag, hvor
over en 3 fags kvist gennemgående fra gaden til gården. Sidehuset,
der var bygget ud til hjørneejendommen til Pilestræde og de føl
gende ejendomme på Pilestrædes vestre side, var ligeledes grund
muret og med 16 fag i to etager med to kviste over tre fag. End
videre var der et bindingsværks tværhus på 8 fag, som Toyon for
øgede med en etage. I baggården var der bindingsværks sidehus
og tværhus ligeledes af bindingsværk, der var bygget til grænse
skellet mod ejendommen i Silkegade.
Weilbach gengiver af forhusets facade en tegning, som Hars-
dorff indgav til bygningsdirektionen, efter at gården i
1 7 73 var
32