47 / 219
nemlig Toyon tilladelse til uanset forordning af 1682 om ligbe
gravelse at overtrække hendes kiste og forsyne den med kiste
plade.159
Datoen for hendes begravelse fremgår ikke umiddelbart af kirke
bogen for den tysk-reformerte menighed, men under 19. december
1748 står anført: »Die alte Mad. Fabritius«, og en gennemgang
af familien Fabritius stamtavle udelukker, at det kan være nogen
anden end Toyons hustru.190
24.
maj 1754 fik Matthieu Toyon tilladelse til, at døtrene måtte
gå i lige arv med hans sønner.161
Det hedder i bevillingen, »at eftersom Vores Kjøkkenmester
Matthieu Toyon for os allerunderdanigst haver ladet andrage, at
hand i henseende til hans Alderdoms tiltagelse og hans kræfters
aftagelse intet hellere ønsker eller ligger ham mere paa Hiertet
end, at hans ved hans dødelige Afgang efterladende Børn, som er
2 Sønner og 4 Døtre, der alle skal være myndige og med hvilke
hans Børn, han efter deres Moder forlængst skal have ladet holde
lovligt Skifte, saa at de havde erholdt deres Mødrene Arv efter
loven, maatte efter hans Død med hverandre gaa lige x\rv . ., have
vi bevilget og tilladt« o.s.v.
Knapt et år efter afsluttede Matthieu Toyon sit begivenheds
rige, omskiftelige og virksomme liv. I den fransk-reformerte kirke
bog står skrevet:162 »Le 18 mai 1755 Dimanche au soir est mort
âgé de 65 ans et six semaines Mr
Matthieu Toyon
de Gascogne,
chef de la cuisine du Roy, il a été enterré le 22 du dit mois dans
le Cimetière de notre Eglise«.
Toyons børn
Matthieu Toyons liv var ikke uden personlige sorger og bekym
ringer. Hans første hustru, der var hans jævnaldrende, døde fra
M A T T H I E U T O Y O N
45