HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

C H R . G A N D I L

tolkningen af denne opstod der snart tvist imellem dem, og for at

undgå sine kreditorers retsforfølgning under processen opnåede du

Sart 3. januar 1733 hos Matthieu Toyon dels en kredit på 2000,

evt. 2500 rdlr., mod at lade tinglæse et skadesløsbrev og dels et

lån på 2000 rdlr. mod at lade tinglæse en panteobligation.142

Efter du Sarts død begærede Toyon 16. december 1735 hans

halve part stillet til offentlig auktion, og den blev 3. januar 1736

ham tilslået som højestbydende for 3000 rdlr. og overtagelse af

en kgl. prioritet på 2000 rdlr., hvoraf de 1000 rdlr. var forfaldne.

Auktionsskødet, der udstedtes 28. april 1736, blev tinglæst 29.

oktober 1736.143 Vitterlighedsvidne var teglværksejer Jean Jean.

Kort forinden havde Toyon fået bevilling til samfrændeskifte144

med sine syv børn, afsluttet 14. august 1736, umiddelbart før han

22. august 1736 indgik ægteskab med Sara Louise Fabritius.

For børnenes mødrenearv på 5050 rdlr. gav han dem sikkerhed

ved en prioritet i kalkfabrikken på 4000 rdlr.145 og i gården i

Pilestræde på 1050 rdlr.146

Vitterlighedsvidne var Toyons kollega Jean Valleau (1682-

1767), der i 1 7 1 2 havde fået privilegium som vinhandler, men i

1 7 16 fik borgerskab i Helsingør. Ligesom sin kone Anne Deche-

zaulx var han med forældrene som barn flygtet fra Ile de Ré.147

Da gården i Pilestræde solgtes, fik børnene en 2den prioritet af

tilsvarende størrelse i gården på Østergade.148

Ved gårdens salg i 1748 blev de fire endnu umyndige børns

arv, ialt 2525 rdlr., givet sikkerhed ved prioritet i kalkfabrikken.149

I 1738 havde Toyon fået prolongeret privilegiet på fabrikken,

som han da drev sammen med Antoine Bonfils enke Gabrielle

Pigeon.150 26. april 1748 blev privilegiet forlænget med ti år.151

Uden iøvrigt at komme ind på kalkbrænderiets historie skal lige i

forbigående nævnes, at Toyon leverede kalk til naboen på Øster

gade gehejmeråd Schulins opførelse af Frederiksdal i 1744.152