41 / 219
M A T T H I E U T O Y O N
Scholten,120 da retten flyttede hen i det da nye Råd- og Domhus
på Nytorv.
Efter at kongen havde været Toyon nådig og knyttet privilegiet
til gården på Østergade, solgte han den som forudsat i ansøgnin
gen til Lars Hansen boende i »Fiskerhuset« uden for Østerport
for 9000 rdlr.
A f skødet, der er udstedt 1 1 . juni 1748, tinglæst 25. juni s.å.,121
fremgår det, at Lars Hansen allerede havde taget gården i be
siddelse 1. januar 1748, altså næsten samtidig med, at han fik det
kongelige privilegium.
Skødet er ikke underskrevet af Matthieu Toyon, men af hans
ældste søn Etienne Toyon, og i skødeprotokollen er citeret en
oversættelse af et på fransk skrevet brev fra Matthieu Toyon, der
opholdt sig i Slesvig, til. hans søn med fuldmagt til »at afgøre og
at underskrive alt, hvad som angår gården«. Sikkert allerede kort
efter tronskiftet 6. august 1746 er Toyon blevet knyttet til hof
holdningen formentlig ved sin bekendt overhofmarskal Friedrich
Carl v. Gram, der var medlem af den fransk-reformerte kirkes
konsistorium.122 I det omtalte kgl. åbne brev af 20. december 1747
benævnes han som kgl. køkkenmester,123 selv om han først fik sin
udnævnelse 1 1 . marts 1749.121
Toyon var en driftig og vel også ret velhavende mand. Som
nævnt havde han i 1728 i sin gård i Pilestræde af tjenestefolk 4
karle og drenge og 5 piger, så det er forståeligt, at dr. F. J. Meier
skriver, at »hos ham har der virkelig været godt at bestille«.120
At Toyon var ret velsitueret, fremgår af, at han i 1739 fulgte
vinhandlerlavets opfordring til at yde forstrækning til statskassen
og gav 500 rdlr.120 Ved den ekstraordinære beskatning i 1743 be
talte han 100 rdlr.12'
Der er flere eksempler på, at Toyon ydede sine landsmænd hjælp
og støtte.
39