72 / 219
G O R D O N N O R R I E
ragende dygtige generalfeltmarskal grev de Saint Germain ligeledes
over grænsen, og de to hære stod nu over for hinanden nøje vågen
de over, at et ubesindigt skud ikke skulle give den ene part skinnet
af at være fredsbryder. Da skiftede situationen pludselig. Den 17.
juli tabte vore fremskudte kommandoer følingen med kosakkerne,
og den 20. begyndte russerne deres tilbagetog. Grunden var, at
zar Peter var bleven afsat og myrdet, og kejserinde Catharina II
ønskede at leve på en god fod med Danmark-Norge. Midt i august
rømmede den danske armé derefter ligeledes Mecklenburg.
Kort efter, at Rusland havde trukket sig ud af Syvårskrigen,
fulgte Sverige og Frankrig efter, således at krigen i Mellemeuropa
herefter kun blev et rent tysk anliggende. Vi kunne derfor ind
skrænke sikringsstyrken i Holsten til kun at omfatte de hvervede
regimenter og hjemsende størstedelen af de nationale. På grund af
transportvanskelighederne om efteråret blev en del af de norske
regimenter holdt tilbage, særlig i København, som erstatning for de
hvervede, der stadig måtte ligge i Holsten. Om deres ophold i Kø
benhavn under influenza-epidemien i vinteren 1762-63 har jeg
givet nogle oplysninger her i tidsskriftets 4. rækkes V I. bind.
I løbet af foråret 1763 sluttedes der endelig fred mellem kong
Frederik II og kejserinde Maria Theresia, og nu kunne vi hjem
sende de sidste nationale afdelinger og lade de hvervede rykke hjem
til de garnisoner, de havde forladt i 1758.
Sikringsstyrken og særlig felttoget i Mecklenburg havde vist, at den
gamle hærlov ikke var tidssvarende, og da krigsfaren var dreven
over, blev Saint Germain kaldt til København, for at man kunne
drage nytte af hans store indsigt i moderne krigsvæsen. Mellem de
ting han lagde særlig vægt på, var forbedring af mandskabets kår,
dels for at skaffe bedre soldater, dels af humane grunde, og han
70