G A R N I S O N E N S I N D K V A R T E R I N G 1 7 6 3
godtgørelsen prompte hos stadskonduktøren, ligefuldt om solda
terne var til stede eller fraværende, frimænd, eller deres nummer
var vakant.
Det tredie møde holdtes den 4. februar, hvor rodemestrene var
til stede. Deres beretninger var meget mistrøstige. Ganske vist
nævntes et par større ejendomme, der kunne indrettes til et stort
antal soldater, men i det store og hele var der ikke kommen nogen
tilgang, der betød noget. Rodemesteren fra Vester kvarter havde
en skrivelse med fra høker Niels Wilhelmsen i Mikkel Bryggers
gade, der tilbød at tage 6 mand, når nordmændene var rejst, men
rene lagener hver måned var en umulighed mellem hans lige, hvor
der kun skiftedes, »naar samme fornødes«. Han ville nok give
varme til en syg soldat, men havde ikke råd til at levere brændsel
til tørring om vinteren. I St. Annæ Øster og på Christianshavn
skiftede man hver 6. eller 7. uge, og kravene om renlighed og var
me havde fået flere til at melde fra.
Resultatet af rodemestrenes undersøgelser var altså meget util
fredsstillende, og da man nødig ville skride til tvangsmidler, be
sluttede man at bede Stadens 32 Mænd sammen med rodemestrene
at gå kvartererne efter og søge at overtale værterne til at tage
mod soldaterne.
Man havde bedt om at få svaret den 10. februar, men da de 32
Mænd ikke var færdige med deres undersøgelser, udsattes det til et
nyt møde den 18. februar, hvor der forelå tre skrivelser.
I den første forelagde de 32 Mænd deres betænkning. De var
nået til at skaffe kvarter til 2728 soldater og 15 over- og under
officerer. Som grund til borgernes vægring nævnedes for det første,
at værterne endnu ikke havde fået afregning for de nationale, og de
henstillede derfor, at dette forhold bragtes i orden. For det andet
var kravene om renlighed og varme for hårde. Det var bekendt, at
når folkene optrådte skikkeligt, viste værterne dem også omsorg,
75