81 / 219
G A R N I S O N E N S I N D K V A R T E R I N G 1 7 6 3
vask af lagener 648 rdl., indkvartering 35.888 rdl. og indkassering
af kvartergodtgørelse 1625 rdl., altså i alt 42.253 rdl., eller et un
derskud på 2253 rdl. Efterhånden som barakkerne blev byggede,
ville udgiften til indkvartering hos borgerne jo falde, og overskud
det kunne benyttes til afdrag, men man måtte regne med, at gæl
den 1768 ville beløbe sig til 359.919 rdl., som det ville tage meget
lang tid at få bort. Dertil kom, at man slet ikke havde regnet med
udgifterne til sygehuse og munderingskamre, til det køkkentøj, der
var nødvendigt for, at folkene kunne gøre deres chambrées, eller
til vedligeholdelse og brændsel.
Han indrømmede, at kvartererne en del steder havde været
slette, så soldaterne måtte ligge på lofterne, men det gjorde alle
håndværkssvende. Han sluttede med at udtale håbet om, at kongen
lod sig formidle til at lade indkvarteringen blive som hidtil.
Efter at disse skrivelser var læst op, besluttede man at fremsende
en beretning til kongen, hvori man forklarede, at man først havde
forsøgt at få det fornødne antal værter til at melde sig frivilligt, der
næst sendt rodemestrene rundt for at overtale folk og udsendt en
plakat, og endelig formået Stadens 32 Mænd til at gå rundt i hvert
hus. Men man havde kun kunnet skaffe kvarter til et meget lille
antal af garnisonen, da alle lejligheder i byen var optagne til påske.
Man bad derfor om, at tropperne måtte klare sig med, hvad der
kunne skaffes indtil mikkelsdag, og at man fik udsættelse med ord
ningen til den tid. Sygestuerne ville man imidlertid søge skaffet
snarest.
Det sjette møde holdtes den 1 1 . marts, og da man nu var kom
men påske-flyttetid ret nær, forelå der en skrivelse fra generalkom
missariatet, der henstillede, at man snarest gav officererne tilladelse
til at leje boliger, og dette ønske måtte man selvfølgelig indrømme,
men det tilføjedes, at hvis der var nogle officerer, der ikke selv
kunne skaffe sig boliger, da de jo lå i hertugdømmerne, skulle kom
79