78 / 219
G O R D O N N O R R I E
men det var lige så bekendt, at en del af soldaterne gjorde sig fryg
tede ved deres opførsel. Ingen vært ville nægte en skikkelig karl
varme, men blev det en ret, var man bange for, at de onde gemyt
ter deraf kunne få lejlighed til at chikanere og fremkalde urolighe
der i huset. At skifte lagener hver måned var for bekosteligt, og det
var heller ikke skik og brug, at dette skete oftere end hver 6. eller
8. uge. De kunne ikke forstå, at folkene, der nu havde været i be
redskab, hvor de måtte have været udsat for flere ubehagelighe
der end i garnisonen, var blevet mindre hårdføre, end de var før
udrykningen. Soldaterne ville ikke få deres helbred ødelagt af nu
til sommer at ligge på et loft, hvor de ville være anbragt »meget
bedre saavel Vinter som Sommer . . end i et lidet tæt og qvalmt
Kammer, hvor Luften lettelig af dem selv kand blive giort skadelig
for deres Helbreed«. Og dette udtaltes samtidig med, at der her
skede en voldsom influenzaepidemi mellem byens borgere og de
norske soldater, der lige var komne fra Holsten. De foreslog derfor,
at det første punkt blev bragt i orden straks, og at plakaten af 28.
januar kaldtes tilbage, så alt kunne blive som forhen. Når disse to
punkter var tilfredsstillede, kunne der være tale om indkvartering
til mikkelsdag, men ikke nu til påske, da så mange rum var lejet
ud. Der var imidlertid en hel del indvånere, der havde indrettet
sig på at huse soldater, og det ville de godt, »efterdi de kunde vente
af De Herrer Officeerer ved de geworbene Regimenter, at De have
bedre Omhue og Tilsyn med Soldaterne end de ved de Nationale«.
Man ønskede også at fordele udgiften på grundtaksten, men office
rerne ville herved tabe deres penge for frimændene til brug for
koner og børn, som soldaterne så måtte leje bolig til andet sted.
Kompagnierne havde nemlig under fredelige forhold ret til at have
indtil ti frimænd, hvorved forstodes soldater, der arbejdede på deres
profession i garnisonernes omegn, mod at møde i eksercertiden og
76