80 / 219
G O R D O N N O R R I E
med øjeblikkeligt varsel ved indtrædende spændte situationer. De
nød i denne periode ingen gage, idet disse penge tilfaldt kompag
nierne, der blandt andet brugte dem til at leje kvarterer til koner
og børn. Ville kongen ikke have den gamle indkvarteringsmåde,
ville staden foretrække barakker, som de var villige til at bygge, når
de fik anvist dertil bekvem plads, men staden måtte have indkvar
teringspengene og administrere barakkerne.
Den anden skrivelse var fra kommissionens tre officerer, Hauch,
Gude og Bessel. De udtalte, at da det trods al udvist lemfældighed
og menagement ikke var lykkedes at nå til et heldigt resultat, fore
slog de, at man enten fordelte garnisonen på de brugelige huse
med 2, 4 eller 6 mand, alt efter husenes beskaffenhed, og at det
pålagdes værterne at skaffe folkene forsvarlig underbringelse inden
for distrikterne, eller at bygge barakker, og at folkene indkvartere
des hos borgerne, indtil de var færdige.
Det tredie pro memoria var fra borgmester Torm, der i en lang
skrivelse gjorde rede for omkostningerne ved at bygge barakker.
Han gik ud fra, at man hvert år ville råde over den samme sum,
som var brugt sidste år til dækning af indkvarteringsudgifterne,
nemlig 40.000 rdl. Han regnede med, at der skulle bygges barak
ker til seks regimenter, mens to bataljoner skulle indkvarteres i
Citadellet. Han anslog, at det ville koste 50.000 rdl. at opføre en
regimentskaserne, hvortil så kom 12.960 rdl. til sengene. Forudsat
man kunne få anvist grunden, skulle man kunne bygge det første
regiments barakker i løbet af sommeren, så de kunne tages i brug
til mikkelsdag. Indtil da måtte mandskabet indkvarteres på den tid
ligere måde. Næste år skulle derefter de næste regimentsbarakker
bygges o.s.v. Pengene til byggeriet og sengene ville han låne i ban
ken mod 4 pct. rente. Han anslog at måtte bruge 62.960 rdl., og
udgifterne for året 1763/64 opgjorde han således: renter af den
lånte kapital 2518 rdl., renter af lånet for et regiment 1574 rdl.,
78