85 / 219
G A R N I S O N E N S I N D K V A R T E R I N G 1 7 6 3
andres beretning, men særlig understregede, at de privilegier, der
var givet fremmede for at få dem til at slå sig ned her, kgl. be
tjente o.s.v., kun opvakte stort had og nid mellem indvånerne, fordi
den fattige mand, der ofte kun af navn var husejer, med møje og
omkostninger eller forskud skulle skaffe kvarterer, medens hans vel
havende nabo, der var fritaget for afgifter, kunne leve ubekymret.
Samtidig forelå en skrivelse fra Stadens 32 Mænd, der under
stregede det uheldige i, at en tredjedel af grundejerne var fritagne
gennem reskriptet af 22. december 1748, der lovede udenlandske
lærde, købmænd, kunstnere og håndværkere friheden, bare de flyt
tede her til byen.
Medens kommissionen således langsommeligt arbejdede med ind
kvarteringsspørgsmålet uden at kunne komme nogen vegne, havde
magistraten bag dens ryg forhandlet med oversekretæren for Dan
ske Kancelli, Otto Thott. Allerede den 17. februar 1763 havde
v. d. Liihe skrevet til magistraten, at spørgsmålet om at bygge ba
rakker havde været fremme i kommissionen, og at han vidste, der
var entreprenører, som var villige til at påtage sig bygningen af
dem mod at få rådighed over indkvarteringspengene. Dette ville
være til skade for Stadens interesser, og han bad derfor magistraten
overveje, hvorledes man kunne komme disse fremmede i forkøbet
ved selv at påtage sig entreprisen. Men han understregede, at indtil
videre måtte sagen holdes strengt hemmelig. Den 2 1. februar skrev
magistraten derefter til Thott, at den på Stadens vegne tilbød at
bygge barakkerne for garnisonen, idet den ville begynde med kaser
ner til to regimenter, hvis kongen ville skænke grunden, yde told
frihed for materialerne og lade Staden oppebære indkvarterings
pengene. Thott svarede 2. marts, at tilbuddet var modtaget med
tilfredshed af kongen, men at man måtte sørge for, at de øvrige
regimenter kom til at ligge samlede.s
Den 1. juni indsendte magistraten derefter en indstilling med
6*
83