Previous Page  88 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 88 / 219 Next Page
Page Background

G O R D O N N O R R I E

kongen havde forlangt besked fra magistraten om, hvorvidt staden

ville betale denne merudgift. Krigsministeren skrev derfor til magi­

straten, men da der intet svar kom, bad han Danske Kancelli rykke

for det, og samtidig tog han ud til Fredensborg, hvor kongen op­

holdt sig.12

Nu kom der gang i sagerne. Den 19. september skrev v. d. Lühe

fra Fredensborg til magistraten: »Nu er her alt i allarm, angaaende

Indquarteringen i Kiøbenhavn, det gaaer, ud over Magistraten.

Græve Ahlfeldt, har forrespurdt sig, ved det danske Cancelie, om

quarteers Pengene, for den heele Guarnison 108 Mand par Com­

pagnie, at det maatte reguleris, og for fuld udbetales, efter Com­

missariats brevet, hvorpaa Canceliet, har svaret, de hafde ingen

Svar faaet derover, fra Magistraten, nu siiges der førend de hafde

bragt dette istand, kunde der slet intet giøres, ved den nye Indret­

ning i det militair, det vil være fornøden, at vii, straxen opsetter i

Concept, og forrestiller, alle Omstændighederne, og anfører alleting,

hvorleedes Staden nu meere end i forrige Tiider, bliiver bebyrdet,

med nye, og stærcke Paaleg. . blive utaaligt, skal vii nu svare fuld

quarteer Penge, for heele Guarnison enten den er, der, eller icke,

og endnu, besørge Siuge Stuerne med, da maa Vii kuns straxen sige

om, at Indquarterings Skatten bliiver forhøiet, og at Forhøielsen

maa gaae over heele Staden, uden Exception . . «.13

Nu fik man travlt på rådstuen. Den 20. september gav de 32

Mænd udtryk for, at de var rystede over den store forhøjelse, og

påberåbte sig stadens privilegier. Magistraten skrev senere, at ind­

kvarteringsudgifterne i 1758 havde været 37.000, i de to sidste

halvår tilsammen 41.000 og nu ville stige til over 49.000. Især be­

klagede de sig over, at kompagnicheferne skulle have penge for fri-

folkene, der ikke lagde deres indtægter i staden, hvilket dog i nogen

grad havde kunnet bøde på den store udgift. Danske Kancelli skrev

8 6