HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

G O R D O N N O R R I E

nathue, spisegrejer og maden leveret. Der måtte sørges for god

renlighed og udskiftning af lagener og sengehalm. I sin fremsen

delsespåtegning bemærkede Hauch, at det var naturligt, at magi

straten leverede sengene med tilbehør, borde, bænke og stole, me

dens regimentscheferne eller kompagnicheferne selv sørgede for det

øvrige inventar.

Noget senere blev yderligere 7 huse tilbudt:2'* Bertel Witts i

Springgade, der også havde rummet norske syge, Anders Madsens

ved Nørre Port, i hvis nederste etage der var plads til 14 enkelt

senge, et hus i Mikkel Bryggersgade til 14 og Peder Jacobsens enkes

i Gothersgade, hvor nederste etage kunne ombygges til 18 enkelt

senge. Derimod var et på Nørrevold og to på Christianshavn uan

vendelige.

Lejen og indretningen af disse sygehuse ville jo blive kostbar for

staden, og magistraten har sikkert straks besluttet at søge at få disse

udgifter væltet over på garnisonen. Den foreslog allerede 25. juni,

at sengene med tilbehør blev leverede fra feltlazaretterne i Holsten

eller hospitalerne på Blågård og Vesterbro, hvorfra inventaret

efter nordmændenes afrejse var blevet afleveret til tøjhuset. Men

generalkommissariatet svarede, at det ikke kunne befatte sig her

med, da det lige så lidt vedkom det som den øvrige indkvartering.24

Dette svar fik magistraten til at skrive til kongen, at den ikke

vidste, hvorfra pengene til leje, senge o.s.v. skulle tages, da stadens

borgere i forvejen var spændt hårdt for, og kompagnicheferne tid

ligere selv havde måttet dække udgiften af frimandspengene. Thott

lod skrivelsen gå til udtalelse hos krigsministeren, men han gik

straks til kongen, der befalede, at såvel indkvarteringen som syge

husene skulle skaffes efter de en gang givne ordrer.25

Magistraten valgte så at lade sagen hvile indtil videre. I august

skrev Hauch derfor til krigsministeren og bad ham gå til kongen

for at få ordningen gennemført, da den tid nærmede sig, hvor