Previous Page  99 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 99 / 219 Next Page
Page Background

G A R N I S O N E N S I N D K V A R T E R I N G 1 7 6 3

12. maj 1764 måtte direktoriet beordre, at regimenterne fra mik­

kelsdag selv skulle skaffe sig deres sygestuer og afholde udgifterne

dertil af deres kasser. Samtidig fik tøjhuset ordre til at udlevere

de fornødne senge m.m. til regimenterne.39

Denne ordning var alt andet end tilfredsstillende og førte senere

til nogle af Struensees kabinetsordrer. Han ændrede i februar 17 71

sammensætningen af direktionen for Frederiks Hospital, hvorved

Københavns kommandant fik fast sæde i direktionen, en ordning,

der først hævedes 1868, efter at garnisonen i et halvt århundrede

havde haft sit eget hospital i Rigensgade. Samtidig bestemtes, at

hospitalet især skulle behandle folk i kongens tjeneste, for hvem

der ikke fandtes noget særligt sygehus, nemlig landmilitæretaten og

hofetaten. Især skulle det tage sig af smitsomme sygdomme, her­

under veneriske, hvilket både stred mod infanterireglementet og

hospitalets fundats, og hvortil der kun kunne skaffes plads ved at

inddrage hospitalets kirke. For at skaffe yderligere plads blev sta­

dens fattige syge overført til Almindelig Hospital, der i den anled­

ning måtte udvides med 100 senge. Struensees styre varede jo ikke

så længe, og 1J/2 år efter blev disse kabinetsordrer ophævede, og

fra nytår 1773 trådte hospitalets fundats fra 1756 igen i kraft, og

regimenterne blev henvist til selv at forsyne sig med sygestuer.40

7

97