Previous Page  98 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 98 / 219 Next Page
Page Background

G O R D O N N O R R I E

den bekendt, at den skulle levere inventaret, tværtimod nærede den

efter kongens mundtlige løfte til v. d. Lühe håb om at blive fri for

leveringen af sygehusene.3'’

Medens denne brevveksling stod på, havde direktoriet sendt

magistraten en klage fra Sjællandske Regiments feltskær over hans

sygehus. Hertil føjede direktoriet, at man efter magistratens ønske

havde lovet i denne vinter at klare sig med, hvad der kunne skaffes,

men at det håbede fra påske flyttetid at få den tilstrækkelige plads.

Herpå svarede magistraten, at der i det tidligere Høyers hus, der

nu ejedes af Jens Møller, var plads til 98 senge, hvoraf dog pro­

fessor Hennings havde lagt beslag på en 8-sengs stue til medika­

menter. Møller beklagede sig for resten over, at sygepasserne ikke

forholdt sig med renlighed, som de burde, men udkastede al slags

af vinduerne såvel til gården som til gaden. Direktionen lod denne

klage gå videre til regimentet, men gentog overfor magistraten, at

den snarest ønskede besked, om den kunne skaffe sygehuse med

36 senge pr. regiment til påske flyttetid.3‘

Som nævnt var langt den største del af artilleriet blevet samlet

i København, og til brug for det blev der rekvireret et lazaret på

16 senge. Det lykkedes også magistraten at finde et hus i Tegl­

gårdsstræde, der ejedes af garver Christian Andersen Brinch. Det

kunne foruden artilleriets 16 senge også rumme de 18, der skulle

bruges til bataljonen af Kronprinsens Regiment. Det var så hel­

digt, at der findes skitse af dette hus. Bygningen lå mellem hans

for- og baggård og havde en i-fags forstue, hvorfra der til venstre

var adgang til vågekonernes 3-fags værelse til forgården og et

værelse til rekvisitter og til køkkenet til baggården. Til højre kom

man ind i en stor 4-fags sygestue med vinduer til begge sider, og

derfra var der adgang til to mindre 4-fags sygestuer med vinduer

henholdsvis til for- og baggården.38

Kongens løfte til v. d. Lühe blev imidlertid hurtigt til bitter alvor.

96