89 / 219
G A R N I S O N E N S I N D K V A R T E R I N G 1 7 6 3
den 24., at det ikke kunne udtale sig, da Krigskancelliet ikke havde
opgivet, hvor stor en sum det drejede sig om.14
Men så afbrød kongen diskussionen og lod Moltke skrive til v. d.
Llihe 26. september, »at saa øm allerhøystsamme er sine Under-
saatter nogen Byrde over deres Evne at paalegge, saa fornøden
bliver det ommeldte Quarteer Penges Forøgelse af Staden at ud-
reede, saafremt ellers ikke denne for Militaire Etaten og det almin
delige nu giorte nyttige Inrettning, som meldt, tildels skal foran
dres . . Magistraten . . giøre sig ald Umage Hånds Maytts aller-
naadigste Villie herudi efter muelighed at see efterkommet«.10
På dette brev svarede Stadens 32 Mænd den 27., idet de igen
henviste til privilegierne. Magistraten skrev 5. oktober, at over en
femtedel var fritaget på grund af særlige privilegier, så udgiften
skulle afholdes af knapt fire femtedele. Stadens udgifter beløb sig i
forvejen til 89.804 rdl. 2 mark og 8 sk. Svaret blev en kgl. ordre af
14. oktober om, at der ikke kan foretages forandringer i regimen
ternes forstærkning. Men kongen lovede, når barakkerne var byg
gede og satte i forsvarlig stand, at han da ville overveje, hvorledes
byrden kunne lettes. Moltke må have kendt koncepten til denne
ordre, for den 8. oktober modtog krigsministeren et brev fra ham.
hvorpå han samme aften kunne udsende de nærmere befalinger til
regimentscheferne om den nye ordnings ikrafttræden fra den i6 .lb
Det var ikke første gang, der var tale om at opføre barakker i
København. Artilleristerne synes meget tidligt at have været ind
kvarterede i barakker langs voldene ligesom i Rendsborg, hvor disse
gamle bygninger endnu findes i voldgaderne. 1682 havde kongen
overtaget en stor grund på Strandgaden på Christianshavn efter
købmand Jonas Jensen Trellund med den bagtanke at opføre
barakker til soldater og artillerister. Men det blev ikke til noget, da
grunden blev solgt. 1705 blev der igen tale om at opføre en kaser
87