90 / 219
G O R D O N N O R R I E
ne, denne gang for hestgarden, omtrent hvor Sølvgadens Kaserne
nu ligger. Det blev imidlertid opgivet, da Stadens 32 Mænd mente,
det ville forvolde skadelige konsekvenser for de menige borgere,
men tanken synes dog at have spøgt endnu i 1 7 1 5 . 11
I sin skrivelse af 2. marts havde Thott bedt magistraten frem
sende forslag til pladser, der var egnede til at bygge kaserner på.
Allerede den 7. kunne den svare, at kongen 20. december 1754
havde stillet seks grunde til rådighed til bebyggelse. Først og frem
mest nævnte de hjørnet af Sølvgade, den såkaldte St. Annæ Kirke
gård, der tidligere havde været benyttet til græsning for enkedron
ningens køer, men efter hendes død benyttedes som eksercerplads
og til Guldhusets klæderammer. Den næste grund omfattede en
del af Guldhusets have, derefter nævntes pladsen ved hjørnet af
Stokhusgade og Rigensgade, der var optaget af fæstningens plan
tage og kommandantens have. Som den fjerde grund nævntes en
del af Nyboders Materialgårds have, men det tilføjedes, at Søetaten
selv ville benytte den. Den femte grund lå inden for muren om
Kongens Have ud til Sølvgade, men overhofmarskallen havde 24.
marts 1755 meddelt, at den ikke måtte benyttes. Den sjette og sid
ste lå bag Frelsers Kirke, men den var »moradsig« og måtte først
fyldes op og var i øjeblikket overladt murmester Philip de Lange til
salpeterværk. Desuden nævntes en del smågrunde, bl.a. to ved
Amalienborg, som man gik ud fra, kongen ikke ønskede benyttede
til kaserner, man kunne også tage en del af haverne til Landkadet-
akademiet, Frederiks Hospital og Kvæsthuset ved Norgesgade eller
de to materialgårde ved Blåtårn og Laboratoriet på Christianshavn,
som rygtet ville vide skulle flyttes.18
Thott lod straks sagen gå til krigsministeren, der indhentede en
udtalelse fra generalkommissariatet, og den 7. juni kunne Thott
give magistraten besked om at forhandle direkte med kommissaria
tet. Til at føre forhandlingerne udtoges to af magistratens medlem-
88