92 / 219
G O R D O N N O R R I E
mer og to af Stadens 32 Mænd. Før kommissionen ville udtale sig
om projektet, ville den rimeligt nok vide, hvor megen plads staden
skulle bruge til barakkerne, og magistraten skrev derfor nogle
gange til Thott for at få tegningerne. Men det trak længe ud, og
det blev ikke barakker som dem i Citadellet, men Jardins store,
monumentale og solidt byggede kaserne på St. Annæ Kirkegård.15'
Imidlertid var man gået i gang med indretningen af sygestuerne,
der efter den oprindelige ordre skulle findes i separate huse inden
for regimenternes distrikter med fornødent udstyr for de syge, og
hvis størrelse senere fastsattes til mindst 36 senge. Hauch bemær
kede hertil, at han godt forstod, at man ikke allerede den første
vinter kunne skaffe det fulde antal.20
Ud på sommeren 1763 kunne magistraten tilbyde fire, hvoraf de
to dog i øjeblikket benyttedes af norske soldater. De fleste nord-
mænd blev dog hurtigt hjemsendt, idet de afskibedes, så snart de
kunne tåle rejsen. De tiloversblevne samlede man derefter i et laza
ret i St. Giertrudsstræde. Efterhånden som de øvrige sygehuse blev
ledige, gennemgik de en meget grundig rensning, inden de blev
stillet til rådighed for garnisonen.21
De sygehuse, magistraten kunne tilbyde garnisonen, bestod af det
tidligere Jordemoderhus i Gothersgade, hvor Kristelig Forening for
unge Mænd nu ligger, og enken Høyers gård ved siden af den tysk
reformerte præstegård. Magistraten skønnede, at det første passede
til et regiment, medens det andet kunne rumme tre regimenters
syge. Lejen var henholdsvis 100 og 550 rdl. årlig samt to skilling
pr. belagt seng daglig.
De to andre var dels sadelmager Brandts hus i Gothersgade tæt
ved Kongens Nytorv og Konventhusets ejendom på hjørnet af Fiol
stræde og Skidentorvet eller Nørretorv. Det første ville koste 170
9°