139 / 248
- 130 -
om vi end en lille Tid ikke kunne forstaa d e t . . . Jeg saa forleden
i Avisen, at Grækenland ved H. M. Dronning Olgas Forsorg nu har
faaet sin Diakonissestiftelse. . .vilde være meget taknemmelig for en
Gang ved Lejlighed at faa Underretning derom. - Det er i Aar
atter Mødetid i Kaiserswerth . . . Mon der kunde ventes Repræsen
tanter fra Athen? . . . Hvad Tanker har Deres Majestæt for den
evangeliske Alliance? jeg haaber venlige! thi jeg tror, at saa mange
udmærkede Herrens Tjenere, som ved den Lejlighed ville gæste vort
Land, maa bringe Velsignelse og Livsforøgelse med s i g . . . "
Frk. C., August (?) 18 8 4 : »For mit Vedkommende maa baade
Alliancen og Kaiserswerth Conferencen opgives, da Sygdom har
været mit Lod hele Foraaret og Sommeren, saa jeg nu hverken kan
staa eller gaa uden Hjælp. Jeg troede en Tid saa vist, at vor Herre
vilde kalde mig hjem, dog nu ser det jo ud til, at jeg skal vente
lidt. — Paa Kaldets Omraade har det ikke manglet hverken paa
Glæder eller Sorger."
Og disse Glæder og Sorger tog hun trods egen Sygdom sin
fulde Del i. Liggende i sin Seng i et Telt i Haven — et Kurmid
del, hun før havde prøvet med Held — styrede hun Hus og Sø-
sterkres dels mundlig, dels skriftlig. Ikke mindst i denne Tid viste
hun, hvilken forunderlig Aands- og Viljeskraft der boede i dette
lille skrøbelige Legeme!
Frk. C., 7. Okt. 1884 (4 Dage efter Kristiansborgs Brand): »I
Tanken om, hvor bedrøvet Deres Majestæt vil være, kan jeg ikke
nægte mig at ytre et Par Ord derom . . . den store Sorg, stor for
os alle og dobbelt stor for Deres Majestæter, som vare knyttede
saa inderligt til det skønne Hjem! men netop det, at de smukke,
milde og gode Minder derfra ere de overvejende, bringer mild Ve
mod i Stemningen. — Velgørende Trøst finder jeg ogsaa i Folkets
gode Holdning, i den almindelige dybe Deltagelse, i den Ro og
Orden, som fandtes alle Vegne under som efter Branden. — End-
ogsaa Glæde kan findes deri, at Hans Majestæt Kongen og de kon
gelige Prinser have delt Sorg, Fare og Anstrengelser med de
mange, som arbejdede paa at redde, og at slukke de fortærende
Flammer. Mindet om saadanne Timer vil binde Kongehuset og
Folket sammen med den personlige Kærligheds stærke Baand . . .
Gud vor Frelser trøste og styrke Deres Majestæter!"