Previous Page  142 / 248 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 142 / 248 Next Page
Page Background

- 133 -

vilde det glæde mig at se hende. At vi vende tilbage til det oprin­

delige Tal,*) er godt. Her er 100 Kr. til Jul for Sorø (Louise-

stiftelsen) og dem her, og saa skulde jeg gerne have en Regnkaabe

til Deres Søster paa Vallø, der ofte maa ud i daarligt Vejr. Vil

De besørge en for mig ud til hende. — Jeg er træt af Byen og

længes efter min Ro paa B. (Bernstorf), der var saa dejligt! Farvel,

kære Søster Louise, hvormed kunde jeg glæde Dem? sig mig det.

Deres Louise."

Frk. C ., 10. Dec. 1884 : „. . . Jeg veed saa godt, hvormed

Deres Majestæt kan glæde hele Huset, Bestyrelsen og mig: med et

godt Portræt af vor højeste Protektrice og ligesaa af Hs. Majestæt

Kongen . . . "

Frk. C., Juleaften 1884 : „Deres Majestæt maa jeg sende min

allerkærligste og glade Tak for Brevet og de skønne Gaver! . . .

Hele Huset fryder sig over det store Billede, det er ogsaa rigtig

gode talende Portrætter, men jeg er dog ogsaa glad ved at have

det lille, som jeg fik for 23 Aar siden . . . Vor Herre er saa god

og giver saa langt mere af godt og glædeligt, end vi tør bede, og

denne Følelse er jeg saa helt betaget af, at alt gaar op deri, og

mit ganske Hjerte er fuldt af Tak til Gud og kære Mennesker."

Den Pennefejde med Pastor Holst, der ovenfor henpeges

paa - den var tilsagt forud; kun undrede det, at „Dagbladet" var

valgt i St. f. et kirkeligt Blad —, handlede om Diakonissernes

Ægteskab. Den formelle Ret til at indgaa et saadant var altid blevet

hævdet, og det første Tilfælde var blevet hilst med Lykønskning og

Brudegave fra Bestyrelsen. Men naar en Præst ved en Diakonisses

Bryllup ønskede de andre tilstedeværende Søstre, at det snart

maatte gaa dem ligesaa, eller naar „Formen", Hensynet til det pas­

sende, enkelte Gange blev saa fuldkommen tilsidesat, som man

næppe havde taalt i andre Forhold, maatte der dog gribes ind for

at klare Begreberne. Da derfor Aarsfesten i 1885 atter fejredes

(ligesom 1882) med en større Sammenkomst, søgte Husets Præst

at forklare sine Kolleger, at en „forlovet" Diakonisse var en Uting,

men at den Søster, som tænkte at løse sig fra sin Stilling, i Tide

*) I Grundbestemmelserne hedder det, at Diakonissestiftelsens Besty­

relse skal tælle mindst 2 kvindelige Medlemmer; en Tid havde der været o.