147 / 248
- 138 -
Kl. 12 y2> saa kommer han, og han taler saa skrækkelig sagte og
utydelig, at jeg altid frygter for at misforstaa ham."
1886.
Frk. C., 20. Febr. Brevet omtaler først to gode Præ
sters, Hans Knudsens og Dr. Kalkars, Hjemgang. „Dog har det i
denne Tid ofte lydt i mit Indre som et Klagesuk over, at jeg ikke
maatte komme hjem ifjor, da min Sygdom var saa stor! og den
gamle Ængstelse kommer paa ny over mig, at jeg vil blive nødt
til at nedlægge mit Arbejde, førend det ved Døden tages ud af
min Haand, og paa dette Punkt staar min Kamp for i Sandhed at
bede: ske ikke min Vilje, men din. — Ogsaa er jeg beklemt over et
slemt Uheld, som kun vor Herre
kan
vende til det gode: Vi have
fortørnet Past. V. Beck og alle hans Tilhængere, som ere utallige,
ved at vægre os ved at modtage hans Hustru paa Hospitalet. Sagen
er denne: Fru Beck ligger under Prof. Howitz paa Frederiksberg
Hospital, og en Dag siger han til en af Afdelingssøstrene her (paa
D. St.s Hosp.), om vi ikke havde Lyst til at tage hende her, hun
var saa tung at bære, at de ikke kunde have hende længere. Sø
steren kunde jo ikke sige noget derom, og da hun senere sagde
mig det, svarede jeg, at derom vilde jeg tale med vor Overlæge.
(I fjorten Dage var jeg syg og sengeliggende, i de sidste Dage
heraf faldt dette.) Jeg* saa Spørgsmaalet fra den Side, at det var for
at gøre Howitz en Tjeneste, som vi ellers ere meget beredte til;
men da Fru Beck havde lagt sig ind paa Frederiksberg Hospital og
ikke hos os, saa jeg deri et Tegn paa, at hun og hendes Mand
ikke
ønskede hende her, hvilket jeg bad Dr. Paulli tilkendegive
Prof. Howitz. Prof. H., som ikke holder af at møde Hindringer
paa sin Vej, blev vred, og har faaet Becks til ogsaa at blive det.
Pst. D., som har stor Sympathi for Beck, har gjort alt for at for
milde dem, og vi have
tilbadt
at tage Fruen, da det ikke er hende
imod at komme. — Gerne indrømmer jeg, det havde været bedre
ogsaa denne Gang at have føjet Prof. H. og straks taget hende, men
saa klog var jeg ikke. — Der lod sig endnu meget sige i denne
Sag, men altfor meget vil jeg ikke trætte Deres Majestæt, kun
trængte jeg til at lette mit Hjerte . . . "
Frk. C., 14 . Maj 1886. Meddelelse om, at Søndag 8 Dage
10 Søstre skal indvies, og Anmodning om, at Majestæten endelig