152 / 248
- 1 4 3 -
kølede, fra baby og til den ældste, som er mig. Gud ske Lov, alt
staar vel hos Dem. Bekymring og Sorger
undgaas ikke
i dette Liv,
og det hører jo til vor Opdragelse og vore Prøver. Bare vi maa
bestaa deri, det er min Bøn."
Dr., 22. Febr. 88: „Mine Tanker og Bønner er med Dem
og de unge Søstre. *) Gud ledsage dem paa Korsets V ej! besværlig,
men velsignet af lierren selv, der paa hver Vej er med den, der
beder Ham om Hjælp og letter Korset, naar man tror, man
kan
ikke udholde det. Hvor ofte har jeg selv ikke tydelig følt Herrens
Hjælp og Støtte, og hvilken
Ro
man føler derved. Gud give, de
unge Søstre stedse vil tænke derpaa, kun følge Ham, ikke bryde
dem om, hvad Folk sige eller tænke om dem. For Deres sidste
Brev har jeg ikke takket eller svaret, det var dels i Tidsmangel,
men ogsaa fordi det er mig en saa
pinlig
Følelse at tænke Diako
nissehuset uden Dem to!! saalænge jeg lever, og jeg er jo langt
over Dem begge i Alderen, saa er min Bøn til Gud Deres Liv og
Helbred. Altsaa til Mariero vilde De ikke, hvorfor, de har det jo
godt derovre; men naar vi engang ses, kan De svare. Gud ske
Lov, De er jo rask endnu og skal ikke være bekymret for Deres
gamle Dage, det har jeg jo lovet . . . "
Frk. C., 29. Marts 1888 (Skærtorsdag): „Ds. Majestæt tænkte
paa mig i Dag for 25 Aar siden! og i Dag begærer mit Hjerte
det samme, thi det er den, paa hvilken jeg blev Diakonisse. Den
uforglemmelige Dag staar endnu saa levende for mig, og at den
overalt blev mig til Del, det har jeg ogsaa Deres Majestæts snare
Beslutning at takke for! Jeg blev indviet af tre Præster, hvoraf de
to endnu leve og ere i Virksomhed, kun Vater Fliedner er gaaet
til Hvile, snart derefter. Var jeg ikke bleven indviet, saa vilde
Troen paa min Kaldelse mere end een Gang have svigtet, men
denne vidunderlig kraftige indvielse bar mig oppe, og nu, efter
saa mange Aars Erfaring, kan jeg spore denne Velsignelse gennem
alt, hvad jeg har oplevet! — Mit Hjerte er saa fuldt af Tak for al
den rige Guds Naade, der har været mit Lod og min Del! jeg
siger med David: Snorene faldt mig paa de liflige Steder! Ogsaa
*) S o m d e n D a g b l e v i n d v i e d e .