141 / 248
- 132 —
Dr., Bernstorf, 16. Nov. 1884:
„ Første Sne!
hu, det var tid
ligt, til Trods paa al Spaadom og Beregning, at Efteraaret skulde
blive længe dejligt. Alt er hvidt herude, og indeni alt Hygge.
Stille. Fredeligt. Vi blive her endnu i Ro. — At De skal lægge
Stenen, er mig en
inderlig Glæde
, intet Valg kunde være bedre!
Bare ikke
forkøle
Dem. Gud give sin Velsignelse dertil, mine Tan
ker og Bønner er med Dem, men jeg kan ikke komme selv dertil,
jeg har haft slemme Knæubehageligheder, og det trækker tit om
kring i den gamle Krop, saa jeg skyr lidt de lange Kørsler og den
Staaen i fri Luft. Bare ikke det skader Dem! At Frk V. nu er
indpasseret, er dog talende for, at hendes Dom
dengang
blev til
Anger
na.
Gud ske Lov, naar Indsigt vender tilbage langt om
længe, jeg tænker paa min
trofaste
Fru Moltke. Hils hende allige
vel, og jeg haabede engang at se hende. Og nu Farvel og Guds
Velsignelse over Dem og de nye Huse.
Deres Louise."
Frk. C., 1. Dec. 1884 : Grundstensnedlæggelsen „blev dog ikke
til Handling, da Kulden var saa stærk, at Bygmesteren fraraadede
det; men en Forandring have vi tilladt os at gøre i det Program,
jeg sidst meddelte, idet den Tanke heldigvis gik op for os i Tide,
at det vilde være passende at bede Frk. Vold lægge Stenen til Tje
nestepigehjem- og Skole, eftersom det var hendes Onkel (Stolten-
berg), der har efterladt et Legat til den Sag . . . Jeg veed ikke,
om de tre Nr. af „Dagbladet", i hvilke vi blive angrebne og for
svare os, er kommet Deres Majestæt for Øje; desværre faa vi en
af Dagene en Fortsættelse af dette Angreb, som udgaar fra en Pa
stor Holst, der ikke kender os uden af Aarsberetningerne, som han
synes at læse gennem en uklar Brille. Det er kedeligt, men nær
tage vi os det ikke . . . "
Dr., 9. Dec. 1884 : „Da Frk. Barner kom til Comtessen*) for
at forklare for mig, at hun ønsker at udtræde af Bestyrelsen ikke
af anden Grund end for megen Arbejde, vilde jeg straks skrive,
ligeledes angaaende Frk. Vold, men
stedse
opholdt; ofte er den
Mangel paa Ro vel meget, Hovedet er for gammelt dertil. Det var
en smuk Tanke at lade Stenen lægge ved hende og glæder hende
vist. Om hun vilde besøge mig Kl. 12 eller 1 1 paa Fredag, saa
*) H o f d a m e n .