195 / 248
- 186 -
men de fleste var saadanne, som kan rejse fra det ene Sted til det
andet uden at komme synderligt videre, og det naaede først at gøre
fuld Nytte, da det blev omdannet til
Sanatorium for brystsyge,
hvor
til det med sin flere Gange udvidede Park egner sig fortræffeligt,
og dets Begrænsning til knap en Snes Patienter letter meget Beva
relsen af det hjemlige Præg og den individualiserende Behand
ling. -
De mange nye Foretagender, som Diakonissestiftelsen fra Aar
til Aar selv satte i Gang, krævede jo ikke blot mange Penge, men
ogsaa
mange Søstre.
Og endnu langt flere Søstre blev der stadig
sendt ud paa nye Stationer, til Sygehuse, Fattiggaarde, Menigheds
plejer, Børnehjem o.s.v.
Hvorledes kom da alle disse nye Kræfter?
Gud sendte dem. Men Gud bruger da ogsaa menneskelige Red
skaber. Ved en flere Gange gentagen Opgørelse har det vist sig,
at Søstrene kommer ad tre Veje, omtrent lige mange ad hver: 1)
Ved at se Diakonisser nyttige og glade i en skøn Virksomhed; jo
flere Steder Søstrene kommer hen, desto flere vil derfor ogsaa
komme ind. 2) Ved Omtale og Paavirkning gennem Præster og
andre af Sagens Venner ude omkring, — som dog ogsaa selv maa
have Paavirkning og Belæring indefra. Nemlig 3) ved direkte Arbejde
fra Diakonissehuset selv gennem Ord og Skrift. Almanakken, Føbe
og tilsvarende Stykker i andre Blade, Gudstjenester og Møder i
Hundredvis med Uddeling af Flyveblade i Tusindvis har lidt efter
lidt maattet overvinde Uvidenhed og Ligegyldighed. Nye Maader
maa dog stadig opfindes: Foredrag ved Præstekonventer og andre
Forsamlinger, paa Højskoler og i Foredragsforeninger. Assessor
Mourier holdt i 1896 et Foredrag om Diakonissesagen ved det kir
kelige Møde i Kolding; men ellers vil det jo mest være
Præstens
Sag. I Maj 1895 fik han paa Opfordring af cand. theol. A. Bjerre
første Gang Lejlighed til at fremvise Diakonissestiftelsen og holde
Foredrag for Theologer i et 4 Dages Kursus. Det gav ham atter An
ledning til at udbede sig ministeriel Tilladelse til at holde Forelæs
ninger over
„Diakonik“
ved Pastoralseminariet i Efteraarssemestret
1896, ledsaget af Forevisning af forskellige Anstalter og Virksom
heder indenfor den kristne Barmhjertigheds og Hjælpsomheds Om-
raade — en Tilladelse, der blev fornyet for 3 Aar ad Gangen og
tilsidst „indtil videre", uden at det endnu er lykkedes at faa dette
Fag fast indføjet i de vordende Præsters Uddannelse. Men over