201 / 248
- 192 -
ningsfuld Stilling, som Gerningen voksede, dels i Virkemidler ved
den før omtalte
Indsamling ogved Overdragelsenaf Ejendom
men Vodroffsvej 20, dels i personlige Kræfter, ikke blot et Antal
hjælpende Søstre, men ogsaa et endnu større Antal frivillige Hjæl
pere, blandt hvilke de to senere Præster Friis Hansen og Henry
Ussing udtrykkeligt har erkendt hende som deres Lærer i den rette
Forstaaelse og Behandling af de fattiges Trang. „Men hun erfarede
ogsaa i højt Maal baade Vanskelighederne og Farerne ved en saa-
dan Stillings Byrde, og før man kunde tænke sig, var hendes Kraft
egenlig brudt." Til Trøst for, at hun maatte forlade sin Gerning,
saavelsom til Rekreation og Hvile fik hun Lejlighed til at gøre en
Rejse med Bispinde Monrad til Ægypten og Palæstina, fra hvilken
hun skriver til „Søster Louise" — umiddelbart før dennes Død:
„. . . Jeg kan ikke sige andet,end at jeg længes ubeskrivelig og
trænger saadan til at sige
Dem Tak for Alt.
Tak for enhver Yd
mygelse og for enhver Tilrettevisning, Tak for Deres Kærlighed i
alt. De har altid været som en god Moder imod mig, og jeg har
følt mig saa tryg og tillidsfuld og veed, at alt er sket for at hjælpe
m ig. . . Vor Herre har paa hele Turen været saa usigelig god imod
mig, han har ligesom lagt alt til Rette, ogsaa ved at give mig de
Rejsefæller, som han har . . . Om en lille Tid gaar Turen til Jeru
salem, hvor jeg glæder mig ubeskriveligt til at være i den stille
U g e ..." En lang „stille Uge" fik hun — efter flere Forsøg paa
atter at tage en Gerning op, som stadig maatte slippes paa Grund
af svigtende Kræfter —hjemme i Moderhuset, „hvor hun dog havde
sit rette Hjem paa Jorden, indtil hun (19. Aug. 1898) kunde gaa
ind til det himmelske Hjem. Ved Jordefærden den 24. i Emmaus-
kirken talte, i nærmeste vedkommendes Fraværelse, vor Sognepræst
Provst Glahn, paa hvem det mærkedes, at han havde staaet Søster
Ellen nær og havde set noget af Kristi Kærligheds Udfoldelse i
hendes bedste Dage, saa at det hele føltes som en harmonisk Af
slutning paa et bevæget og betydningsfuldt Liv."
Af andre Begivenheder i 1898 mærkes Erhvervelsen af endnu
en Ejendom paa Dronningens Vej, en enetages Villa med rummelig
Kvist, der blev indrettet som et „Salem« (Fred) en sidste Tilflugt
for uhelbredeligt brystsyge, „et stille Sted at dø", som det engelske
Forbillede kaldes. Imidlertid viste det sig, at kun faa saaledes vilde
erklære sig for opgivne - netop denne Sygdom er jo bekendt for