205 / 248
- 196 -
gaar ind i et Hjem og hjælper og erstatter Husmoderen under
hendes Sygdom; saaledes syntes han ogsaa, han maatte kunne hjælpe og
træde i Mandens Sted i tilsvarende Tilfælde. Herom fandtes der intet i
Præstens Bøger eller Erfaring. Men Gud viste Vej. Den Mand, paa
hvem egenlig Kolportagevirksomheden var grundlagt, svigtede, og
med faa Dages Varsel maatte der søges Erstatning for ham: Nielsen!
Redebon drog han til os, og ikke alene bragte han Kolportage
gerningen ind i et fast og virksomt Spor, men ogsaa paa andre
Maader gjorde han sig nyttig, ikke mindst ved de mange Ejendomskøb,
der fandt Sted, medens Mourier, hvis Skriver hanengang havde været, var
Formand; og selv blev han endda en af vore Legatstiftere. Hans Efterføl
ger i Ledelsen af Bogdepotet blev Boghandler Alb. Schiilein. —To af
Bestyrelsens Medlemmer afgik ved Døden i det samme Aar: Provst
Brammer og Etatsraad, Tømrermester Blom, der havde repræsenteret
Sagkundskaben i Bygningsvæsenet, som Diakonissestiftelsen jo havde
adskillig Brug for. —Den 22. Oktbr. indviedes
Opdragelseshjemmetfor
epileptiske Piger
„Moltkes Sygehjem" i Nærværelse bl. a. af Grev
og Grevinde Moltke og Dr. Seli og med Taler af Husets Præst, af
Prof. P. Madsen og Sognepræst Vilstrup.
1901.
Atter købtes to Huse paa Dronningens Vej: Nr. 22 o
Nr. 8. Nr. 22 blev senere Andenpræstens Bolig, Nr. 8 beboes af
Kursushold og ældre Søstre, medens Bagbygningen, tidligere Kostald,
nu er Kulhus. —Af Minderuner har Aaret flere. Pastor
Andreas Fich,
Diakonissestiftelsens første Præst, døde 25. August, næsten 74 Aar
gammel; „hans sunde Lære og fromme Sind har været med til at
lægge en god Grund for vort Hus". — Pastor
Vilhelm Bech,
død
30. Sept., „har paa sin Vis bidraget til det samme, idet den kraftige
Forkyndelse, som ved ham og den af ham ledede Indre Mission
blev ført i den danske Kirke, har vakt det Trosliv, mange af vore
Søstre har lagt ind i Diakonissegerningen." Det var os derfor en
Tilfredsstillelse Aaret forud paa hans Anmodning at sende en Søster
til Menighedsarbejde i Ørslev-Solbjerg Pastorat og „en Glæde at
se det hjertelige Forhold, der udviklede sig mellem Præsten og
Diakonissen, som ogsaa kom til at dele Plejen under hans sidste
Sygdom med hans egne kære". Det var ogsaa en Guds Naade,
at hans Hustru, som ikke blev opereret paa vort Hospital, kom sig
uden Operation og overlevede sin Mand i mange Aar. - Missionær