209 / 248
- 2 0 0 -
Bestyrelsens Møder, at
Søstrenes Antal
nu skred saa langsomt frem.
Medens den samlede Tilgang — uden Fradrag af de afgaaede - af
Søstre i 60'erne (1870 indbefattet) var 4 om Aaret, steg den i
70’erne til næsten 11, i 80’erne til 24, i 90’erne til 25 i aarligt
Gennemsnit, medens den saa i det følgende Tiaar atter er gaaet
ned til knap 20. Men vigtigere end Tilgangen er jo selve
Tilvæksten,
det aarlige Overskud af Tilgang over Afgang. Den var i 60’erne
2,4, i 70’erne 6,7, i 80’erne 8,8, i 90’erne 11,1, men i det første
Tiaar af det 20. Aarhundrede kun 3. Man vil forstaa, hvilken For
skel dette vil gøre i Husets hele Liv og Virken. Medens Diako
nissestiftelsen i 70’erne, og endnu meget mere i 80’erne og 90’erne
hvert Aar kunde udvide sin Gerning til nye Steder og nye Opgaver
og saaledes stadig kunde optage eller lade sig kalde til nye Egne
af Nødens og Elendighedens Land og lægge dem ind under sin
Herres barmhjertige Kongestav, har den siden Hundredaarsvendingen
i det væsenlige maattet holde sig til Defensiven og endda være
glad, naar den kunde bevare og forsørge det, den havde taget op.
Thi en saa lille Tilvækst vil ikke stort mere end dække den indre
Afgang, der ligger i Søstrenes tiltagende Alder og Svaghed. Medens
den ældste Søster ved vort 25 Aars Jubilæum var omtrent 60 Aar,
er nu 10 af dens Søstre 70 og derover, en endog 80. Men ad
skillige yngre hører ogsaa til Arbejdets Invalider, selv om en Del
af dem ligesom ogsaa de gamle endnu har nogle Kræfter at bruge
- og bruger dem godt og trofast. Ja selv de svageste, der har
maattet gennemføre den for dem selv saa tunge Overgang fra at
pleje til at plejes, kan i et Diakonissehus ligesom i et andet Hjem
være til stor Velsignelse, naar de har forstaaet at tage ogsaa dette
af Guds Haand og veed at hente det daglige Forbrug af Herrens
Glæde frem fra deres Indre og ned fra ham. — Men alligevel,
naar den egenlige Arbejdsstyrke skal tælles op — og der er Brug
for den hele - og det da viser sig, at den fra Aar til Aar intet
eller saare lidt forøges, da kræver næsten hver en ny Plads, som
skal overtages, ja hver en gammel Plads, som maa forstærkes, at
en anden skal opgives. Og er det svært for dem, der saa
maa undvære en Søsters Hjælp, er det ogsaa svært for Huset,
der skal opgive et kært Arbejde og bedrøve, maaske forbitre gamle
Venner.
Ved Overvejelserne af, hvorledes det kunde være, at der nu