215 / 248
- 206 -
de Evner og Gaver, han skænker dem. - Eet Dødsfald hos os i
1905, d. 24. Marts, skyldtes maaske Overanstrengelse: Blodmangel,
der gav en nødvendig Operation dødeligt Udfald. Men hvilket vel
signet Liv gik der ikke forud for denne Død. Søster
Bolette Han
sen
indtraadte, 29 Aar gi., i Maj 1885 og blev indviet 1890. Efter
at have arbejdet i Skive baade paa Sygehus og i Menighedspleje,
kom hun 1. Novbr. 1892 til at begynde en Menighedsplejegerning
paa
Christianshavn
, og heri virkede hun blandt en Befolkning, langt
nede i Fattigdom og Elendighed, i Drik og moralsk Opløsning,
med en saadan Kærlighed og Retviished, at Emmauskirken ved
hendes Begravelse, trods den lange Afstand, trods Slud og Regn,
blev stuvende fuld af Christianshavnere, mest fattige —en kom tril
lende med sit Barn, som hun ingen havde til at passe hjemme —
og hvis Aasyn og Bevægelse vidnede klart om, hvor meget de el
skede hende. „Paa hendes Konfirmationsdag havde Præsten sagt,
at Gud havde givet hende rige Gaver; det følte hun som et An
svar, der drev hende til at søge at blive Lærerinde. Men efter at
dette af Brist paa Midler var mislykket, kom hun til at besøge de
Pigemøder, som Søster Ellen holdt paa Østergade for Kjøbenhavns
Indre Mission. Deri fandt hun sit egenlige Kald." Ogsaa S. Ellen
havde været Tjenestepige; og naar man, og vi selv med, stadig be
klager at saa faa „dannede" Piger søger til os, saa kan vi maaske
sige: det er værst for disse selv, thi hvad gaar de ikke glip af!
men i hvert Tilfælde maa vi ikke glemme, hvilke herlige, næsten
uudtømmelige, helt hengivne Kræfter vi har faaet fra Forhold, der
mangen Gang kunde kappes med Abraham Lincolns i Ringhed, ja
i Barhed for næsten alle Udsigter til at finde en nyttig og hædret
Plads i Livet. Som S. Bolette som Barn havde lært, at Gud vel
ikke altid tager Stenene bort fra Menneskenes Vej, men han hjæl
per dem altid derover, naar de beder ham.
En Begivenhed indenfor den tyske Diakonisseverden gav og
saa os noget at tænke paa. Blandt Hamborgs Diakonissehuse var
det ældste
„Bethesda
“, grundlagt af Elise Averdiek, der efter at have
opgivet sin Stilling derved døde i sit 100. Aar som en af alle høj
agtet kristen Kvinde. Saaledes saa dog næppe Bethesdas Bestyrelse
paa hendes Værk; thi da Forstanderinden under en Strid med den
følte sig nødt til at forlade Hjemmet, og saa godt som alle Søstrene
fulgte med hende, blev Bestyrelsen siddende og styrede videre med